Prædiken

Evangelium til søndag den 17. februar 2019

 

Jesus sagde: "Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."

Matt 20,1-16

 

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

 

 

 

 

Overvejelser forud for prædiken

 

 

- arbejderne i vingården

 

Dagens evangelium er en lignelse over Guds rige. Guds rige lignes med en vingård og dens ejer, som suverænt bestemmer over sin vingård og hvilken løn, han vil give sine medarbejdere. Og hans medarbejdere gør uklogt i at protestere over hans vilje. Det tilkommer ikke dem at gøre indsigelser. Det tilkommer ikke dem at anklage ham for at være uretfærdig.

 

De mest arbejdsomme synes at være dem, som er mest forbitrede. De tænker: Desto mere man arbejder, desto tjener man. Og det gør de vel ikke uret i? Sådan tænker vel de fleste? Jeg gad godt at se de medarbejdere, som stiltiende havde accepteret, at deres kolleger havde fået samme løn – for mindre arbejdsindsats.

 

Bemærk i øvrigt, at medarbejderne ikke selv melder sig under fanerne, men hverves af vingårdsejeren, som selv går hen på torvet flere gange i løbet af dagen og henter sin arbejdskraft. Agoraen var datidens form for jobcenter, og der man meldte sig, og der håbede man at blive hvervet til nyt arbejde, for ellers var der ingen løn. Og understøttelse var der intet af fra det offentlige.

 

Hvad er det glædelige budskab i, at alle får samme løn? Det er vel især glædeligt for dem, som har arbejdet mindst? For de andre som har slidt og "båret dagens byrde og hede" er det vel knap så morsomt? Alligevel får de dog, hvad der er blevet lovet dem. Både de, som har arbejdet lidt, får en denar og de, som har arbejdet hele dagen, også en denar, altså en dagløn.

 

I og for sig kunne alle arbejdere være glade og tilfredse, for alle fik de det, som var blevet lovet dem og nogle endda mere til. Der hvor forargelsen opstår, er da arbejdsdagen er slut og lønnen udbetales, og de sidst ankomne får samme løn, og endda lønnen udbetalt først.

 

For mig at se vil lignelsen ikke moralisere over, at alle medarbejdere får samme løn. Lignelsen vil tegne en karakteristik af vingårdens ejer. Han er centrum for dagens evangelium: Han dømmer ikke efter fortjeneste, han er ikke nøjeregnende. Og han vil gerne have så mange arbejdere med som muligt: Flere gange i løbet af dagen er han forbi torvet for at finde flere arbejdere, han kan hverve. Det er vel et billede på, hvordan Gudfader er opsat at kalde sine arbejdere til sin vingård? Og det er vel et billede på, at Gudfader vil tilbyde arbejde til så mange som muligt i sin vingård?

 

Gudfader er på ingen måde en traditionel arbejdsgiver. Tværtimod. Han sparer ikke på lønnen til sine medarbejdere. Han tænker ikke i cost-benefit analyser eller i, om han har en løntung virksomhed. Han er derimod generøs og storsindet - nogen ville sige ubekymret med sine omkostninger for sin vingård.

 

På den måde er vingårdens ejer en højst usædvanlig arbejdsgiver. På den måde er lignelsen også langt væk fra noget, som vi kender fra vores tid. Hans form for logik og retfærdighed overgår menneskelig fatteevne. Han stiller ikke andre krav for sine medarbejdere, end at de arbejder i hans vingård, uanset om de så arbejder kort eller lang tid. Han kontrollerer heller ikke hvor effektive, de har været.

 

Dagens evangelium understreger på god evangelisk luthersk vis, at selv de gør lidt, kan få del i lønnen. Det er det glædelige, at selv lidt kan gøre en forskel. Selv en lille og kortvarig indsats, kan være tilstrækkelig til at få del i lønnen. Ingen skal derfor heller ikke gøre sig til dommer over andres indsats eller mangel på samme. Bare man har arbejdet med i vingården, er det tilstrækkeligt.

 

Dagens formaning er at undgå at blive som de forsmåede medarbejdere i vingården, som ikke under deres kolleger samme løn. Ingen bør give ondt af sig og optræde som disse jaloux, middelmådige, og selvretfærdige medarbejdere. Ingen bør unde kun sig selv del i den løn, som vingårdens ejer vil udbetale. Det skal vingårdsejeren nok tage sig af, med eller uden disse emsige, nævenyttige og krakilske medarbejdere, som "har båret dagens byrde og hede".

 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen!

 

- forslag til salmer: 736 301 170 – 360 321 658

 

- udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©