Prædiken

Evangelium til søndag den 16. december 2018, første række

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig." Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: "Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig."

Matt. 11,2-10


- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992




Overvejelser


- Johannes Døberen i fængsel


Vi må forestille os, at Johannes Døberen sidder i en mørk, kold celle. Johannes er Herodes Antipas' fange. Johannes sidder ifølge den jødiske historieskriver Josefus i den afsides liggende Makærusborg øst for det Det Døde hav. Ifølge Josefus er baggrunden for fængslingen af Johannes følgende: Johannes havde ophidset folket imod Herodes i en sådan grad, at Herodes betragtede ham som en politisk trussel. De kristne evangelier angiver en anden årsag til fængslingen: I følge dem havde Johannes nægtet at velsigne Herodes og hans elskerinde, Herodias. For Johannes var en stærk modstander af deres kæresteri og gifteplaner, ikke mindst fordi Herodias var Herodes egen svigerinde! Herodias var Herodes' bror, Filips, hustru!


Uanset hvad baggrunden for Johannes’ tilfangetagelse end måtte være, så havde Johannes en del fjender i den herskende del af befolkningen samt det romerske og jødiske aristokrati: Embedsmænd, soldater, toldere og farisæere. Mange så ham gerne af vejen - på grund af hans skarpe tunge. Blandt folket derimod nød Johannes bred opbakning, netop pga. sin evne til at tale overmagten imod. For dem var Johannes' kritik befriende at høre. For dem var Johannes talerør imod uretten, magtmisbrug og ugudelighed.


Hvem var han så, ham Johannes Døberen? Hos evangelisten Markus hører vi om ham allerede i indledningen: Johannes fremstilles som en gammeltestamentlig profet, der skulle bane vejen for Herren: Johannes kritiserede sin samtid og magthaverne for at have vendt sig bort fra Gud. Til gengæld forkyndte Johannes omvendelse og dåb til syndernes forladelse.


Hos dagens evangelist Mattæus møder vi en helt anden side af Johannes: Den tvivlende, ja næsten opgivende Johannes. Tilsyneladende var Johannes så meget i tvivl om Jesus, at han nu satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Jesus var Messias, og ikke blot en forløber for Messias.


Beretningen om Johannes' tvivl er tankevækkende: For hvordan kunne en person og profet som Johannes overhovedet tvivle? Johannes var selv stået i frem i ørkenen, hvor han havde forkyndt Guds riges komme! Johannes havde jo med egne hænder døbt Guds søn.


Beretningen om Johannes' tvivl åbner op for det skønne budskab, at selv en profet kan komme i tvivl. Selv dét menneske, som Jesus kaldte "den største blandt kvindefødte", var i stand til at tvivle.


Beretningen om Johannes' tvivl forløser, for det gør beretningen om ham endnu mere nuanceret og troværdig. At selv en profet og frontløber kan have sine svære dage. Selv en profetisk skikkelse som han er menneskelig.


Bemærk at Jesus ikke blev vred og irriteret over Johannes’ tvivl. Jesus afviste ham ikke. Derimod gav Jesus Johannes' disciple en masse argumenter: ”blinde ser, spedalske bliver rene, døve hører, evangeliet forkyndes for fattige”, dvs. opfyldelsen af den Esajas-profeti om den Salvede, Guds søn, som jøderne ventede. Den tid, var nu kommet. Nu skete det. Forventningerne blev indfriet. Nu var Han kommet, Ham som skrifterne havde forudsagt. Disse argumenter ville disciplene så tage med tilbage til Johannes i fængslet, og personligt håber jeg, at ordene nåede frem Johannes, og Johannes fik troen tilbage på, at Jesus virkelig var Guds søn.


Om det skete ved vi ikke. For det fremgår ikke noget sted i evangelierne. Og kort tid efter denne beretning kom Johannes af dage, da Herodes lod ham halshugge, og hans hoved serveret på et fad vel og mærke – deraf det udtryk som findes den dag i dag.


Dagens evangelium forkyndt er det glædelige, at tvivlen ikke gør et stort menneske mindre! Tværtimod: I Johannes Døberen møder et ærligt menneske, der vedkender sig sin tvivl.


Og tvivl behøver ikke at betyde udelukkelse af troens genstand, men blot skepsis over for troens genstand. Tvivl kan være troens følgesvend. - Atomfysikeren Niels Bohr taler i sin kvantefysik om det såkaldte ”komplementaritetsprincip”, om atomare genstande, der både kan betragtes som partikler og som bølger. Det ene udelukker ikke det andet. Tilsammen fyldestgør de billedet.


På samme måde forholder det sig med forholdet mellem tro og tvivl. Det ene kan ikke tænkes uden det andet. Alting kan ses og iagttages – både med troens øjne og med tvivlens øjne. Det er ikke muligt for mennesker at se alt udelukkende med troens øjne. Ligesom det heller ikke er muligt for mennesker at se alt med tvivlens øjne. Så ved at acceptere tvivlen som troens følgesvend (Luther frit citeret), slipper vi for at bruge tid og kræfter på bekæmpe tvivlen - ligesom Johannes Døberen.


At være en ærlig troende er ikke en uopnåelig sag og kræver ingen særlige forudsætninger. At være et ærlig troende er netop at kunne rumme tvivlen. Den tvivl kan ingen fjerne. I stedet handler det om at gøre tvivlen til et redskab til at se kritisk på sin egen tro og sig selv, sådan at man erkender, at man ikke er perfekt, sådan kan man også lettere håndtere hverdagen og livet, som det nu arter sig for hver i sær.


Jeg håber at dagens evangelium opfattes sådan af enhver, som hører det. Kristen tro er ikke et præstationskrav og kræver ingen forudsætninger eller kundskaber, men er en mulighed for at 'være, den man er' ved at 'blive den man er'. Som filosoffen og teologen Søren Kierkegaard har sagt, at det handler om at vælge at være den, du er. Og du kan alligevel ikke være andre, end den du er, derfor er det en befrielse at få lov til at være den, du er.


Dagens evangelium forkyndt er, at dit liv ikke behøver være rosenrødt eller præget af livsglæde, men godt må rumme det menneskelige tungsind og mørke, tvivlen, mismodet.


Det budskab Jesus overbragte Johannes' disciple, at Guds rige forkyndes for fattige – både i timelig og åndelig forstand. Dvs. fattige i den forstand at de er hjælpeløse, uværdige, de som er ved at give op og tvivler på sig selv. Netop til dem rækkes og forkyndes Guds rige. Ligesom Johannes fysisk var fanget i et formørket sind – i fangekælderen, på samme måde var han mentalt fanget i et dystert sind.


Til os tilfangetagne i tvivl og fortvivlelse kom Jesus. Jesus glemmer ikke os, der er svage i troen og har brug for et opmuntrende og trøstende ord. Jesus forkynder netop det håb for os. Han er med os, som vi er. Uanset hvordan vi er, elsker Han os, og Han vil fortælle os, at Han vil være der for os.


Det sidste, som Jesus sagde til Johannes' disciple var: "Salig er den, der ikke forarges på mig". Forargelse i bibelsk forstand er skridtet videre end tvivl og fortvivlelse. At blive forarget vil sige helt at bortkaste troens mulighed og troens genstand. Forargelsen er fatal, da den troende her opgiver troen helt, men støder troen bort. Forargelsen udslettelser ethvert håb.


Måtte Gud hjælpe os til, at vi ikke forarges i denne bibelske forstand. Gud hjælpe os til, at vi ikke taber denne troens mulighed. Kan vi blot opretholde troens mulighed ved siden af tvivlen, da forstår vi bedre os selv, vores natur, da forstår vi, at Johannes er en ærlig troende OG en ærlig tvivler.


Og turde vi samtidig tro og håbe, at Jesus virkelig er de tvivlendes helbreder, ja alles frelser og befrier, Guds søn, Ham som vi venter, er kommet for at udfri os af vores fangehul i dødens og mørkets skygge og bringe os over i sit rige, Guds rige, der hvor der er lys og glæde, fred og glæde imellem mennesker.


Lov og tak og evig ære være dig vor Far, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver en, hellig, treenig og højlovet Gud, fra begyndelsen, nu og i al evighed.

Amen.


- forslag til salmer 78 80 86 - 87 69 74


Asser Skude 2010 ©, redigeret siden