Prædiken

Evangelium til søndag den 19. maj 2019
"Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer."
Joh. 16,5-15

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992



Overvejelser forud for prædiken

- "Paraklæten"

Evangeliet ifølge Johannes er ikke alene svært tilgængeligt for menigheden, men også for den præst, som skal udlægge det. Dog ’slipper’ hverken præst eller menighed i denne tid for Johannes: Johannes optræder i tekstrækken fra fasten til pinsen, pinsedag og 2. pinsedag inklusive. Vil man derfor være tro mod tekstrækken, slipper man ikke uden om Johannes i denne tid. Forsøger man alligevel, risikerer man at afskrive sig som en dygtig kender og udlægger af evangelierne. Nogle mener, at netop kun den, der forstår at udlægge evangelisten Johannes, virkeligt mestrer udlægningen af evangelierne.

Som forholdsvis ung teolog kan man derfor kun håbe, at hvad man begriber i de unge år om de synoptiske evangelier, begriber man også med tiden om evangelisten Johannes. Johannes’s evangelium kræver fordybelse og gribes ikke overfladisk. Den respekt og ære skylder enhver Johannes.

I dagens evangelium taler Jesus til sine egne før sin bortgang. Og han forbereder sine egne på det, som skal ske: Når han er taget bort fra dem, skal talsmanden komme til dem. Dermed tages fat på dagens tema: Talsmandens komme – og på den måde kommer dagens evangelium samtidig til at lægge op til pinsen, der står for døren.

Talsmanden er den autoriserede oversættelse af "paraklætos". Ifølge mange er den oprindelige betydning af ordet dog af mere passiv karakter, dvs. noget i retning af "den hidkaldte" eller "den tilkaldte". Måske for at undgå associationer til moderne tiders tilkaldevikar undlader man sidstnævnte oversættelse, men på en måde er det ærgerligt, fordi Guds ånd jo netop "en, der kaldes på", når Guds søn er taget fra dem. Uden at latterliggøre "paraklætos" er dens rolle at sammenligne med en moderne tilkaldevikar. En tilkaldevikar forstår alle moderne mennesker, hvad er. Det gør nok ikke alle i menigheden på vor tid, når de hører ordet "talsmand".

Endnu en alternativ oversættelse af "paráklætos" kunne være "advokat". Selvom den oversættelsesmåde sjældent forekommer, anskueliggør "advokat" ganske tydeligt metaforikken bag: Ligesom forsvarsadvokaten i en retssag vil føre forsvaret for den anklagede, vil Guds Ånd føre menneskets sag.

Paraklet er mere end en blot en tilkaldt hjælper, forsvarer, opmuntrer og trøster. "Paraklætos" kan også betyde "irettesætter" og "pædagog". Og her er en ikke uvæsentlig egenskab ved Guds ånd. Guds ånd vil ikke goutere hvilken som helst opførsel fra menneskenes side: Guds ånd vil forpligte mennesket på Guds ord og Guds vilje: Guds ånd er ingen sovepude, Guds ånd er noget så politisk ukorrekt som "en indpisker". Selvom en indpisker nok klinger ubehageligt for en moderne dansk menighed, er der nu en god årsag bag. Ligesom en træner, der fører sit team til mål og fremgang, skulle også gerne Guds ånd føre til menighedens liv og vækst – og gerne fremme kirkens sag.

Talsmanden har en klart defineret opgave: Efter at Guds søn er taget bort fra disciplene, skal talsmanden hjælpe med at holde disciplene fast på deres mission i verden: Ikke alene skal hans disciplene rette sig efter ham og hans bud, de skal også forkynde budskabet om ham for alverden: Guds ånd vil, at hele verden skal omvende sig fra synd, dvs. omvende sig ved at tro, at Jesus Kristus er Guds søn, som Gudfader i himlene har sendt til menneskene.

Til at opbygge folk og menigheder er talsmanden sendt, efter Guds søn er taget bort. Til at inspirere og indgyde tro og håb, forene menigheder og folk i fællesskabet om troen på ham, som er Guds søn. Det er talsmanden, som skaber Guds ånds nærvær, når to eller flere er samlet i Jesu navn. Det er talsmanden, der knytter bånd mellem mennesker, kirker, lande og kontinenter. Det er talsmanden, som gennem de seneste to tusinde år har forbundet kristne op gennem historien indtil den dag i dag, og det er talsmanden, der fortsat vil være med menigheden indtil verdens ende.


forslag til salmer: 724 203 305 - 487 455 297


- udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©