Således er det (igen) sket i søndagens evangelium. Også selvom Jesus selv eksplicit anvender ordet i den lignelse, han fortæller, og som udgør lignelsen om tolderen og farisæeren, Lukasevangelisten, kapitel 18, vers 9-14, nemlig i det episke udråb, som tolderen kommer med: ”…Gud vær mig synder nådig!” (vers 13), således som det også tydeligt er gengivet i den nuværende autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992.
Her lægger man sig op ad den oprindelige græske version, hvor Jesus siger ”ho Theós, hilásthætí moi tå hamartålå”, jf. Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Til trods for at Jesus selv bruger det begreb ”synder ” (græsk ”hamartlålós”), hvorfor så afvige derfra? Det kan der naturligvis være mange grunde til. Og måske har Bibelselskabet tænkt at en dansker anno 2023 slet ikke ved hvad en ”synder” er?
I den nyeste danske bibeloversættelse bliver det hvert tilfælde til ”…Gud, du må bære over med et menneske som mig, der ikke følger din lov”, jf. den såkaldte 2020-Bibelen, © 2020 Bibelselskabet.
Oversættelsen er ikke blevet kortere, tværtimod, og måske har den også mistet noget af det mundrette og polemiske, som Jesus er kendt for, og som genfindes den nuværende autoriserede oversættelse.
Dette til trods kan det dog alligevel i denne sammenhæng give mening at tale om dem, som holder sig på den rigtige side af loven, kontra de som overtræder loven. Det er sympatisk, at Bibelselskabet i sin nyeste oversættelse forsøger at nuancere den debat. En synder er jo netop en som ved sine gerninger har fjernet sig fra Guds lov, en der har ”afviget” fra Guds lov, vendt sig bort fra Gud og Guds vilje.
Men fjerner man helt ”synder” fra det danske sprog og fra kirkens sprog, så skabes der også samtidig nye, og måske større problemer:
a) For skal vi så ikke længere have ”syndernes forladelse” med i Trosbekendelsen, som vi bekender hver eneste søndag, præst og menighed i fællesskab?
b) Og hvad er den dybere bevæggrund for at afskaffe ”synder” i en dansk oversættelse? Er den mere end blot sproglig? Skyldes den også en iboende angst hos det moderne menneske for at se dybere ind i os selv? Er vi bange for at den sandhed om os, skal slippes fri, at vi er uperfekte og fulde af fejl?
Det sidste er naturligvis det helt store spørgsmål, ikke mindst i en tid som vores, hvor vi gerne vil gøre os til, stille os frem, være perfekte. Aldrig har vel så mange danskere gjort så meget ud af at tage sig godt ud, på Facebook, på Tinder, på Instagram osv. Og aldrig har vel så mange gjort så meget ud af at være politisk korrekte, ikke sige noget forkert, ikke gøre noget forkert, ikke støde eller ikke krænke nogen?
Og samtidig har vel aldrig så mange været så optaget af hvad andre gjorde af rigtigt og forkert? Fundet sig i så lidt? Været så krænkelsesparat? Aldrig har vel intolerancen og dobbeltmoralen været større end den er netop nu – Danmark anno 2023?
Men desværre er spørgsmålet om denne bevægelse ikke risikerer at blive en ny vildfarelse for det moderne menneske, hvis det alene kommer til at handle om, hvad det moderne menneske selv kan gøre/skal gøre af rigtigt og forkert?
Selv en Johannes Døber skikkelse, der levede som asket, dvs. afholdende, spiste biers honning og gik i kamelulds klæ’r, selv han afsatte et klimaaftryk, selv han var ikke perfekt, men blot et menneske – med mange positive intentioner ja vel – men dog alligevel fuld af fejl.
Og er det at være fuld af fejl – og samtidig være elsket og god nok (på trods) – ikke netop det som er hele befrielsen ved at være et kristent menneske? Som tolderen i dagens lignelse er vi vel? Og Jesus roser vel netop den tolder for at være ærlig om sin uperfekthed?
Som tolderen er vi ikke og skal vi ikke være fejlfrie. Vi skal ikke gøre os til for hinanden, for at fortjene kærlighed fra Gud, men vi er elsket som vi er – uanset hvor banalt end det lyder.
Der ligger netop en enorm erkendelse og frihed i det kristne budskab om at være en synder. Det er sådan det er. Sådan er vi mennesker. Og vi udvikler os ikke og bliver heller ikke bedre med tiden eller alderen, men vil altid forblive syndere, så længe vi trækker vejret og uanset hvor meget vi end anstrenger os, kan det ikke blive godt nok til at fortjene Guds kærlighed.
Vi skal ikke fortjene Guds kærlighed. Vi skal blot modtage Guds tilbud og accept kvit og frit – gratis som det hedder på latin. Vores kirkes reformator Luther gør en stor sag ud af at enhver af os er både synder og retfærdig. (simul justus et peccator).
Vi er – på godt og på ondt – som den tolder, der står i Templet og ikke har andet eller bedre at komme med end ”Gud, vær mig synder nådig!”. Det er tilstrækkeligt og det er godt nok. For selv vi som mennesker er fulde af fejl er vi altså stadig elskede og accepterede som vi er – med alt det vi kommer med.
Det kristne menneskes frihed består netop i at være elsket, ikke fordi man har gjort sig til for Gud eller mennesker, men blot fordi Gud har elsket os først og skænket os friheden i troen på Jesus Kristus som verdens frelser.
Det kristne menneskes frihed kommer ikke af lovgerninger. Heri adskiller kristendommen sig fra både jødedom og islam. Det kristne menneske skal altså ikke spise sig til at blive frelst. Det kristne menneske skal ikke klæde sig i rette klæ’r for at blive frelst. I kristendommen er der ikke en facitliste, man skal slå op i eller følge.
Kærlighed i kristen forstand er nemlig ikke at være elsket for det man gør (eller ikke gør), men kærlighed i kristen forstand er at være elsket, som et barn er elsket af sine forældre – uanset hvad, der er sket og måtte komme.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply