Det spørgsmål er naturligvis retorisk. Fodbolden var ikke opfundet på Jesu tid og fodboldkampe fandt ikke sted på Jesu tid. Så Jesus var af indlysende grunde ikke fodboldspiller.
Men hvorfor så stille dette spørgsmål?
Dels som en hyldest til de mange danskere, der er så begejstrede for fodbold, klæder sig i de danske farver, hvid og rød, dannebrogsfarver og samledes senest i tusindtal i Danmarks hovedstad og gader og stræder i aftes 7. september 2023, i forbindelse med kampen mellem Danmark og San Marino, vistnok 4-0 i dansk favør.
Det siges jo, at der er lige så mange danskere der gå til fodboldkampe hver søndag, ca. 1-2 procent, som der er danskere der går i kirke hver søndag for at fejre gudstjeneste og fællesskab.
Dels kunne man glæde sig over at fodbold og den entusiasme om den sport og det fællesskab, hvor man bevæger sig ved egen kraft (klimaneutralt), til fods, gående, stående eller løbende, eller nogle gange nærmest kastende sig gennem luften, flyvende.
Jesus var som sagt ikke fodboldspiller, men Jesus var altid i bevægelse, ikke klædt i fodboldstøvler, men nok snarere i sandaler, og ikke i rødt og hvidt svedtransporterende stof, men snarere i en blød bomuld, lange klær. Og Jesus færdedes også altid ved egen kraft (klimaneutralt), primært til fods, ja næsten altid til fods. Mindes ikke han på noget tidspunkt løb. Men som en ung mand, tømrersøn, mon ikke han kunne løbe, hvis det skulle være?
I sin forkyndelse tager Jesus udgangspunkt i, at verden er skabt af Gud, og at vi alle har et ansvar for verden. Mennesket har fået betroet som opgave at forvalte det skabte, Gud givne. Mennesket skal altså forvalte jorden, og kan ikke sige nej til det. Mennesket får til opgave at passe på jorden, det vil sige ikke at udnytte eller drive rovdrift på den og dens ressourcer.
Det lyder alt sammen meget politisk korrekt – og det er det selvfølgelig også. Det er dog ikke sagt for at være politisk korrekt, det er sagt, fordi skabelsesberetningen lægger op til det. Som bekendt var Jesus selv fra en baggrund og forståelsesramme, der tager udgangspunkt i den jødiske tro, herunder troen på at det skabte har guddommeligt ophav og skal forstås og tages vare på som sådan. Ingen må skalte eller valte lemfældigt med skaberværket. Det er et betroet ansvar, en gave så at sige, som skal passes på og plejes.
Samtidig er der også det verdenskendte bud om barmhjertighed, som kristendommen er mest kendt for, og som Jesus kommer frem til i sin udlægning af jødedommen, nemlig budet om næstekærlighed. Lidt forenklet sagt er det buddet om at passe på hinanden, og i forhold til fodbold og samspil må gælde: gensidigt respekt og hensyn.
Overgreb og skader på fodboldbanen bør undgås og elimineres. Heldigvis sker det meget sjældent at fodboldspillere kommer alvorligt til skade eller påfører andre lemlæstelse, hospitalsindlæggelse eller måske ligefrem død.
Men bønnen om hensynsfuld og opmærksom samspil skal med, så man respekterer sine medspillerne – og modspillere – og udgår mobning, overgreb ulykker, skader og traumer.
Hensyn og kærlighed til de andre frem for egoisme eller selvretfærdig opførsel er et relevant bud – stadig 2000 år efter – og ikke mindst indenfor fodbolden og på fodboldbanen, hvor der findes regler imod mobning og straffe for at påføre andre unødige skader
Inspireret af min prædiken 2016 på Himmelske Dage for cyklisme, og udgivet 6. maj 2016 i Kristeligt Dagblad
Himmelske dage. Gudstjeneste med hyldest til cyklismen | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Leave a Reply