Det kan undre, at det ellers episke begreb ”lignelse” er forsvundet ud af den nyeste danske bibeloversættelse, Bibelen 2020, © 2020 Bibelselskabet. Således i søndagens evangelium, hvor Jesus reflekterer over den usympatiske egoisme og selvhævden, der gør sig gældende blandt det selskab af fromme jøder, der er samlet og alle vil frem i livet og hvor alle kæmper for de bedste pladser, såleledes Lukasevangelisten, kapitel 14, vers 1-7.
Det græske ord ”parabolæ” oversættes normalt med ”lignelse”, og det græske ord findes i den oprindelige græske gengivelse, som igger til grund for tidligere danske bibeloversættelser, således den videnskabeligt funderede tradition, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, © 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart.
Således optræder ordet ”lignelse” også i den nuværende autoriserede danske oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab, vers 7, helt præcist således: ”…fortalte han dem en lignelse”. Det svarer også den oprindelige tradition i ”Novum Testamentum Graece”: ”Elegen …parabolæn”, altså på dansk: ”(Han) (for)talte en lignelse”.
Jeg er med på, at en ny dansk bibeloversættelse skal forsøge at være nutidig og ikke være indforstået eller uvelkommen for førstegangslæsere, men selv på dansk kan lignelse vel gå an og ikke mindst med fordel anvendes – også over for uskolede, der ønsker at kende det kristne evangelium.
På dansk klinger ”lignelse” af ”sammenligning”, men er ikke identisk med en sammenligning. Der findes mange måder at sammenligne på, det kan være med billedsprog, altså sprogbilleder eller metaforer og allegorier.
På dansk klinger ”lignelse” af ”ligning”, men er ikke identisk med en ligning, som indenfor matematikkens verden, et facit, et slutresultat, en morale.
Så min påstand er at selvom ”lignelse” på dansk kan klinge lidt eksotisk, så er der sprogligt noget som fortæller at lignelse er noget, der både kan være som en ”ligning” og/eller en ”sammenligning” og så alligevel noget helt tredje, noget særligt. Dette særlige, hvad er så det?
Lad os begynde med, hvad lignelser ikke er: Lignelserne er sandsynligvis ikke til for at holde andre udenfor, jf. den tyske teolog Adolf Jülicher (1857-1938) kritik af den gængse opfattelser af lignelserne: Lignelserne er ikke ment til dem udenfor det kristne fællesskab, som ikke forstår, mens de kristne ikke behøver dem, jf. den såkaldte forhærdelsesteori, således Matthæusevangeliet kapitel 4, vers 10-12, der siger: “Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse” © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Lignelserne skal heller ikke forstås som rene allegorier (billedtale), men lignelsernes ”billede er derimod naturligt og selvberoende, klart og anskueligt i sig selv. Det har en pointe, og det er kun på dette ene punkt. Billede og sag skal sammenlignes (dette sammenfaldende punkt kalder Jülicher tertium comparationis). Hvor allegorien forudsætter et kendskab til sagen for at blive forstået og således kun henvender sig til de allerede indviede, er lignelserne tværtimod et pædagogisk middel, der skal gøre sagen forståelig for udenforstående. For Jülicher var det klart at Jesus ikke talte kunstigt og indforstået, men naturligt og pædagogisk.” således lektor i teologi Geert Hallbäck om ”lignelser”, Gads Bibel Leksikon, 2. udgave © 1998 C E C Gads Forlag
Således kunne man med fordel, om søndagens evangelium fortsat anvende det danske ord lignelse om den kritik, kommentering, sammenfatning, opfordring, lære, pædagogik, morale eller hvad man nu vil kalde det, det som Jesus giver på de fromme jøders usympatiske og egoistiske adfærd. Enhver som har været inviteret til fest, ved, selv i dag, totusind år senere, at ikke alle gæster er lige ønskede til et selskab, og de bedste pladser er naturligt forbeholdt de særlige gæster. Der er ikke lovløshed eller anarki til fornemme fester, men det er værterne, der har retten til at anvise pladserne. Således er det altså ikke ”tag selv bord”, som man ellers kunne få det indtryk af på gæsternes opførsel. Men det er måske snarere ydmyghed og beskedenhed, der ville klæde de indbudte.
Hvordan en dansk præst eller menighed anno 2023 så vil udlægge dagens lignelse står naturligvis frit for. Men som regel er Jesu lignelser provokerende og overraskende i deres ”pointer”, modsat f.eks. såkaldte rabbinske lignelser.
Jesu lignelser har en ”kant” og er ikke altid lige lette at sluge. For Jesu lignelser angriber ofte der, hvor det gør mest ondt. De selvretfærdiges selvfedhed, de frommes falskhed, magthavernes magtfuldkommenhed, de fattiges hjælpeløshed, de dovnes ladhed og sådan kunne man blive ved. Der er ingen, der går fri i Jesu lignelser. Alle og enhver står under anklage – og alle og enhver afsløres i deres løgne og ufuldkommenhed.
Det kan naturligvis lyde ganske nedslående, og det er det også, hvis det alene stod og faldt med de anklager. Men det kristne evangelium er netop glædeligt derved, at menneskets facader og løgne må falde, for alene én er retfærdig og fuldkommen, og alene én formår at genoprette det tabte og mistede. Og alene troen på ham, Jesus Kristus, er nok til at frelse selv den største synder.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply