Det er naturligvis sat på spidsen, for der er ikke tale om en fysisk kastration (neutralisering) af englen i evangelium til Påskedag, men rent sprogligt og litterært er englen blevet intetkøn, fra at have været hankøn. Således evangelium til Påskedag ifølge den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet.
Det rejser principielle og overordnede spørgsmål for fremtidens bibeloversættelser og for dansk teologi og for os danske kristne for fremtiden.
I det legendariske evangelium om Jesu opstandelse, Matthæusevangelisten, kapitel 28, vers 1-8 hed det i tidligere danske oversættelser ”hans” (vers 3), jf. den kongeligt danske autoriserede oversættelse af 1992, men i den nyeste danske bibeloversættelse hedder det ”dens”.
Selvom ”Bibelen 2020” er en såkaldt uautoriseret og præliminær dansk oversættelse af bibelen kan perspektivet være foruroligende: Ønsker man ikke længere at anvende en kønsspecifik betegnelse, når man taler om den engel, formentlig Gabriel, der overbringer kvinderne ved graven det legendariske budskab om Herrens opstandelse påskemorgen?
Det er en historisk begivenhed og nærmest grundlaget for vores kristne tro på, at livet ikke slutter med døden, men at der er en fortsættelse, at vi skal ses igen, ”på den anden side”, som man siger på moderne dansk.
Hvad kan der være i vejen med, at Gabriel er en mand? Kan det virke stødende på danskere anno 2024? Eller hvad gør sig gældende? Er englen da ikke skabt af Gud selv? Og er englen ikke skabt med det køn, som Gud nu har skabt englen med? Skal vi ikke længere tro på skabelsesberetningens ord i 1. Mosebog fra Det Gamle Testamente, om at Gud skabte alting, herunder englene? Og skal vi heller ikke tro på, at Gud til sidst hvilede sig og at Gud så, at alting var godt? Skal vi ikke tro, at det køn, som englen er skabt med er godt? Skal vi ikke tro, at hankøn for en engel er godt?
Hvad vinder vi danskere ved, at englen mister sit køn, hankøn, ved konsekvent at undgå den specifikke kønsbetegnelse? Forstår danskere anno 2024 bedre evangeliet, hvis englen er intetkøn?
Jeg har personligt svært ved at se, hvordan en bibeloversættelse troværdigt kan afvige fra historiske og litterære kilder, som samstemmende – de seneste to tusinde år – netop har anvendt den samme og umisforståelige sprogbrug om den engel, med hankøn.
Hvis kommende danske bibeloversættelser ikke længere vil oversætte tro mod tidligere og oprindelige græske sproglige traditioner, hvad bliver så det næste?
I værste fald kan det ende med, at kommende danske oversættelser konsekvent fjerner kønnet på centrale skikkelser og begivenheder, herunder påskens.
Skal danske præster og menigheder i fremtiden sige: ”vi tror på dens opstandelse påskemorgen” i stedet for ”vi tror på hans opstandelse påskemorgen”? Og skal danske præster og menigheder så ikke længere sige ”kvinderne kom ud til graven påskemorgen”? Skal man sige ”de kom ud til graven påskemorgen”? Eller ”der kom nogle personer ud til graven påskemorgen?”
I de ældste kilder til evangeliet står i vers 3 om englen: ”eidéa autou”, således ifølge alle de historiske og videnskabeligt anerkendte kilder tilgængelige, og der findes ingen variationer heraf, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, 27. revidierte Auflage, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Det græske substantiv ”eidéa” er ifølge Walter Bauers ”Wörterbuch zum Neuen Testament”, Göttingen 1958 en fejlskrivning af ”idéa”, men meningen er: ”d. Aussehen, d. äussere Erscheinung” svarende til på dansk ”udseendet” eller ”den udvortes fremtoning” på dansk. Foran er stillet det græske ”autou”, dvs. ”hans” på dansk, således ”hans udseende” eller ”hans ydre fremtoning”.
Ifølge www.lex.dk er ”Neutralisation …en fælles betegnelse for sterilisation og kastration af et dyr. Det betyder, at man fjerner deres produktion af kønshormoner, og dermed gør dem neutrale. Hunner bliver steriliserede, mens hanner bliver kastrerede. Ved en sterilisation fjerner man æggestokkene og i nogle tilfælde også livmoderen.”
Bemærk:
Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply