Verbet ”have kær” forsvinder ud evangelium til 1. s. e. påske, således Johannesevangelisten, kapitel 21, vers 15-19, ifølge den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet. Hele fem gange erstattes det med ”holde af” sammenlignet med den kongeligt autoriserede oversættelse © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Selve ordvekslingen mellem den opstandne selv og disciplen Peter er det måske mest legendariske ved søndagens evangelium. Ordvekslingen tager udgangspunkt i, at den opstandne selv holder Peter op på deres gensidige relation, netop med disse ord: ”Elsker du mig?” og det vel og mærke gentaget i alt tre gange. De tre spørgsmål (der kræver svar!) refererer til de tre fornægtelser, som Peter gav Jesus før tilfangetagelsen, til trods for at selvsamme Peter havde svoret aldrig at ville svigte Jesus. Set i det lys, tror Peter nok ikke selv længere på, at han vil kunne leve op til ”at elske Jesus” og nok derfor svarer Peter reserveret, tilbageholdende og med det mindre forpligtende ”Du ved jeg har dig kær”.
Spørgsmålet er, hvad vinder en ny danske oversættelse ved at skille sig af med verbet ”have kær”? Hvad er der i vejen med det danske ord ”have kær”? Er det ikke netop en smuk betegnelse for en særlig følsom, nær, varm relation, og netop ikke nødvendigvis det samme som det mere tunge og dybtfølte ”elsker”? Hvis en person f.eks. spørger ”elsker du mig?”, vil det være en mindre afvisning at sige ”jeg har dig kær” end f.eks. at sige ”Jeg holder af dig”.
Hvorfor Bibelselskabet i sin nyeste oversættelse fravælger ”at have kær”, til fordel for ”holder af”, kan jeg ikke vide, men der kan være mange grunde til det. Måske fordi ”have kær” kan forekomme lidt gammeldags, og ”holde af” er nok lidt mere moderne, og anvendes da også i daglig tale. Men går man i dybden med ordet ”have kær” finder man hurtigt ud af, at det ord ”kær” allerede indgår i mange andre og allerede kendte og ofte benyttede ord og vendinger på dansk, f.eks: ”kæreste”, ”kærlighed”, ”mine kære”, ”mit kæreste eje” osv.
Lidt polemisk kan man indvende: Kan man bygge et kærlighedsforhold op på at ”holde af”? Skal der ikke mere til? Der skal vel noget særligt til? Varme følelser, noget man har kært? Noget på hjerte? Noget kærlighed? Noget man sætter alle sejl ind på? Noget man sætter sig for? Tanken ledes hen på Jesu dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske Herren, din Gud af hele dit hjerte, hele din styrke, hele din sjæl og din næste som dig selv”
I de ældste kilder til søndagens evangelium anvender Jesus det forpligtende verbum ”agapáå”, mens Peter anvender det mindre forpligtende ”filå”, således ifølge alle de historiske og videnskabeligt anerkendte kilder tilgængelige, og der findes ingen variationer heraf, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, 27. revidierte Auflage, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Den svenske teolog Anders Nygren har den måske mest ikoniske iagttagelse af, hvad ”agape” er. I sit værk ”Eros och Agape” (1930-1936) stilles agape op som den kristne modfortælling til den græske antiks Eros, der mere handler om genstanden man elsker. mens den kristne forestilling om agape er den, som ikke tænker på genstanden eller at blive elsket tilbage. I den kristne fortælling er agape den uselviske, ”en ofrende, selvhengivende kærlighed, som “ikke søger sit eget” (Første Korintherbrev, 13,5)”, citat Urban Forell www.lex.dk . Agape er altså en nærmest guddommelig kærlighed, kærligheden som overgår enhver forstand, kærligheden til den, som svigter, forråder (Judas), fornægter (Peter) osv., kort sagt en inkluderende kærlighed, som omfatter selv ”toldere og syndere”, samfundets forbrydere, udstødte, svage, fattige og afmægtige, kort sagt alle og enhver.
Det flugter også med Jesu prædiken fra bjerget, hvor Jesus bl.a. siger: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også… Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”, Matthæusevangelisten, kapitel 5, vers 44 ff. © 1992 Biblen, Det Danske Bibelselskab
Bemærk:
Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply