Bispekandidat 2020 i Helsingør, bispekandidat 2009 i København

Prædikenvejledning

17. s. e. Trinitatis 2023


Evangelium
Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?” Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: “Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?” Det kunne de ikke svare på. Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Lukasevangelisten, kapitel 14, vers 1-11

– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992



Lignelsen om de bedste pladser
For mange år siden søgte TV-kanalen TV2 efter kandidater til “Hverdagens Små Helte”. Det var et program som ville sætte fokus på nogle af de helt almindelige mennesker, som har gjort en ualmindelig forskel for andre. Altså virkelig nogen som er “hverdagens små helte”.

Det kunne være mennesker, der havde været med til at gøre en forskel, uden at de har høstet anerkendelse for det. Måske ville ingen nogensinde få noget at vide, hvis det ikke lige var for det TV-program.

Nu tror jeg rent faktisk der allerede findes masser af “hverdagens små helte” ude i det danske samfund – nogen, som ikke bliver nævnt eller kommer på landsdækkende TV – heller ikke gjort med det program fra TV2.

Jeg tror endda, at det meste af det gode som gøres ude omkring i det danske land ikke nogensinde får den store medie-bevågenhed, hverken i radio, tv eller aviser. Dertil har det ikke altid nyhedens interesse eller egner sig måske heller ikke til medie-dækning

For mig at se kunne hverdagens rigtige små helte være mennesker der gennem dag ud og dag ind har besøgt en ven på hospital. Det kunne være mennesker, der som forældre gør en daglig og uvurderlig indsats – som forældre. Forhåbentlig de allerfleste forældre og voksne er ansvarsfulde og kompetente, og gør det også allerede forbilledligt.

Det kunne være skolelærere, som betyder og gør en særlig indsats for deres klasse og elever. Eller pædagoger. Eller gymnasielærere eller andre. Det kunne være fodboldtrænere eller andre frivillige, som gør en kæmpe indsats for børn og unge. Det kunne være frivillige socialt engagerede, som gør livet lettere for udsatte grupper. Og sådan kunne man blive ved. Der findes en sand velsignelse af hverdagens små helte. Personer som ikke gør væsen af sig, men hvis handlinger ikke kan eller skal undervurderes.

Nogle af dem bliver ikke set og lagt mærke til. Måske endda ikke nogensinde. Og når deres dage er talte, lægges de måske uden den store opmærksomhed i graven. I manges øjne var de ikke noget særligt. Bare helt almindelige mennesker. Men det, de har gjort for andre vil aldrig blive glemt. De har bragt små mirakler ind i hverdagen for andre. Som en ven, en elsket, en mor, søster…

Det må være om disse små, helt almindelige, ikke selvhøjtidelige ”små” og ”ydmyge” at Jesus taler om i dagens evangelium. Sådan vil Jesus også at hans disciple skal være. Sådan vil Jesus, at du og jeg skal være. Som en af disse “mindste”. Modsat farisæeren, der er skråsikker og selvfed og kun har øje for sin egen godhed og fromhed.

I stedet skal vi være som små, aktive og ydmyge disciple – som troende, der gør en forskel – hver på sin måde. Ikke for at høste berømmelse, ikke for at få ros, men gøre det af oprigtig kærlighed til vores næste. Ikke for at få det igen, som man har givet, men fordi vores største ønske er at hjælpe andre… Og for at pege hen på vores egen Herre, som er Lyset og Livet. For som små lys at lede andre på vej mod det største lys, nemlig Guds søn, som er kommet til verden for “at sprede mørkets skygge og lyse for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge”.

Samtidig er det væsentligt at holde sig fast, at når Jesus taler om budet om at elske næsten, så spørger han: Hvad er størst? Budet om at holde sabbatten eller budet om at elske næsten som os selv? Og hvem har skabt budet om sabbat? Er det mennesker eller Gud?

I Jesu forkyndelse er budet om næstekærlighed ufravigeligt og ingen slipper for at have ansvar for sine handlinger. Enhver er forpligtet på at elske sin næste – ubetinget. Ingen kan undsige sig sit ansvar for at hjælpe sin næste. Selvom det ofte kommer på de mest ubelejlige tidspunkter:

Let er det ikke altid og let kan det heller ikke være altid at følge bude om at elske ubetinget. Let er det ikke altid at skulle elske andre. Andre følelser kommer ofte i vejen: jalousi, misundelse, had. Og andre gange kan regler og konventioner gøre det ekstra kompliceret at elske og være der for dem, man elsker. Og ofte bliver man udfordret på sin etik og moral – når man elsker og bliver elsket!

Alting har en pris, og kærligheden har også en pris, som Bent Falk, præst og terapeut indleder sin bog “Kærlighedens Pris” © Eksistensen: ”Alting har en pris, og kærligheden kan have store omkostninger. Det ved enhver som har elsket og har villet gøre alt for sin næste.”

Dagens evangelium tager en del svære emner op: Hvordan er vi der bedst for hinanden? Hvordan skal vi efterleve Jesu forkyndelse og kærlighedsbud? Hvad sker der når der kommer problemer og når vi glemmer kærlighedsbudet?

For mig at se er dagens evangelium en hyldest til de, som allerede har været der for os: De som har betydet noget ganske særligt for os. De, som har vist os vejen til den verden som langt overgår denne verden. De, som har tændt et lys for os, de som er blevet lys for os. Som små lys, der skal skinne for os på vores vej gennem livet. Til at hjælpe os igennem. Til at lede os på vej. Til at hjælpe os, til at støtte os når vi er nede. Til at give os håb. Til at tro på at vi er elsket, og at vi skal klare det.

Måtte vi leve ud af den tro, og måtte deres eksempel blive vores forbillede. Om det er en ven, en forælder, en søskende. Uanset hvem det er. Så vi kan blive forbilleder ligesom dem. Forbilleder for hinanden. Hver med vores talent. Hver med vores unikke evne til at vise hinanden glimt af Guds kærlighed.


Som en af mine venner har sagt: Guds rige er, at du gør Guds vilje – dvs. viser din næste ubetinget, kærlighed, tillid og hengivenhed.

Frans af Assisi:
“Herre, gør mig til et redskab for din fred
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet rådet.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uretfærdighed råder
Lad mig bringe enighed, hvor splittelse råder
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder
Mester, lad mig ikke så meget stræbe efter at blive trøstet som at trøste
Ikke så meget stræbe efter at blive forstået som at forstå
Ikke så meget stræbe efter at blive elsket som at elske
For det er ved at give, at man får
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv
Det er ved at tilgive, at man finder tilgivelse
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv”

Lov og tak og evig ære, være dig vor Fader, søn og Helligånd, Du som var er og bliver, een sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Salmeforslag 392 376 – 108 476 730


© 2009 Asser Skude, redigeret siden

Leave a Reply