Næstekærlighed og Jesu forkyndelse heraf er måske det mest centrale i den kristne tro. Alligevel er det begreb ”næste” nu forsvundet ud af den nyeste danske oversættelse, og på sigt kan man frygte, at selv begrebet ”næste” og ikke mindst ”næstekærlighed” forsvinder ud af dansk teologi og dansk kirkeliv.
Begrebet ”næste” er hvert tilfælde ikke at finde i den nyeste danske bibeloversættelse til kommende søndags evangelium (18. s. e. Trinitatis) fra Matthæusevangelisten kapitel 22, vers 34-46, hvor Jesu bud om at ”Du skal elske din næste” er blevet erstattet med Jesu bud om at ”Du elske andre”: ”…Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.” (vers 29), Bibelen 2020, © 2020 Bibelselskabet.
For nogen synes det harmløst, at det danske ord ”næste” er erstattet med ”andre” i den nyeste danske oversættelse. Men der er desværre en verden til forskel mellem at læse ”Du skal elske andre” og ”Du skal elske din næste”.
Det er især tydeligt, hvis man er vant til den tidligere danske tradition, således ikke mindst den kongeligt autoriserede oversættelse, Bibelen © 1992 Det Danske Bibelselskab, hvor Jesus siger: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind…Men der er et andet, som står lige med det: ”Du skal elske din næste som dig selv.” (vers 37 følgende).
Det danske ord ”næste” siges at komme af det danske ord ”nærmeste”. De fleste danskere ved, hvad ”næste” eller nærmeste betyder. ”næste” defineres således: ”som følger umiddelbart efter i en række: næste dag kom han igen – han kommer på næste mandag – næste gang er det din tur. De skal af næste gang bussen holder”© Politikens Nudansk Ordbog, 17. udgave, Gyldendal.
Den definition svarer til den græske og oprindelige ordlyd, som ligger til grund for tidligere danske oversættelser. ”deutéra” er det græske ord, som Jesus anvender i den græske gengivelse, der følger den videnskabeligt funderede læsemåde og historiske kilder, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, © 1898 und 1993 Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart.
Slår man op i den græsk-tyske ordbog ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, W de G © 1958 Göttingen nævnes fire nuancer af det græske ”deúteros” (nominativ); dels betydningen ”numerisk efterfølgende”, svarende til ”i tal efterfølgende”, dels betydningen ”kronologisk efterfølgende”, svarende til ”i tid efterfølgende”, dels betydningen ”på hinanden følgende”, svarende til rækkefølge, som i dagens evangelium, men også som hos f.eks. Lukas, kapitel 19, vers 18: ikke den første mand, men den næste mand, dels i betydningen ”på hinanden følgende sted” eller ”på hinanden følgende stilling”.
Nogle mener med udgangspunkt i Jesu forkyndelse (og budet om næstekærlighed), at det betyder, at vi bør elske alle på den ganske jord, selv de, som er allerlængst væk (universalistisk, altruistisk). Således kan den nyeste oversættelse (desværre) tolkes: At du ikke længere skal elske din næste, som er dig nærmest, men derimod (alle) andre, således at forstå alle og enhver på denne jord. Der er ikke nogen grænse for, hvem du skal elske.
Den udlægning vil jeg personlig mene er ekstrem, og slet ikke i tråd med det, vi ved om Jesus: Jesus færdedes lokalt, konkret, til fods eller til vands. Jesus mødte nok mange på sin vej, men tog sig tid og ro til at møde mennesker. Både sine egne landsmænd, men også naboerne og dem i grænselandet. De på hinanden følgende mennesker Jesus mødte var hans næste – og omvendt. Men tag ikke fejl: Jesus rejste ikke om på den anden side af kloden for at elske næsten – og omvendt.
Rent sprogligt er der tradition for at forstå ”næsten” som den næste, du møder på din vej. Lige nu er du sammen med én, men der vil altid komme en ny, og alle disse vil være på hinanden følgende (konsekutive), som vil være din næste. Som perler på en lang snor, vil du møde den ene næste efter den anden, alle disse er dine nærmeste eller næste.
Således vil livet naturligvis bringe mange, der vil være din næste, men det er altid den næste du møder, som er din næste.
Således er det altså ikke tilfældigt at tidligere danske oversættere har fundet det naturligt at gribe til det danske ord ”næste”, som er i familie med ”nærmeste”. Eller sagt helt tydeligt, for os som bor i Danmark og færdes her, så er næsten altså typisk ens familie, ens børn, hustru, nabo, ens landsmænd.
Nu er næsten ikke en absolut størrelse, det siger sig selv. Jesu bud om at elske vores egne, ligesindede, nærmeste, naboer osv. er ikke ensbetydende med, at vi danskere, så aldrig skal bekymre os om andre mennesker eller nationer på den ganske jord. Lige nu fordrives i hundredtusindvis kristne i Nagorno-Karabakh. Det kunne vi danskere også være optaget af.
Budet om at elske næsten udelukker jo ikke at man kan hjælpe andre end sine egne, men personligt vil jeg mene, at det giver en vis frihed at være kritisk over for de mest ekstreme tolkninger af, hvem næsten er og hvad næstekærlighed er, således handler Jesu bud om næstekærlighed ikke om at elske (alle) andre, som den nyeste danske bibeloversættelse siger.
Det centrale må til alle tider være, at Jesus ikke opsætter absolutter og kristendom er ikke lovreligion eller en facitliste. Det er op til den enkelte at høre Jesu ord, udlægge det og forpligte sig derpå – og efter bedste evne at elske næsten – hvem næsten så end er.
Sagt forenklet: Påstanden om at Jesus skulle mene, at vi skal elske (alle) andre mennesker på denne jord, er, efter hvad vi ved om den historiske Jesus, måske endda absurd. For hvem af os kan påstå, at vi kan elske alle andre mennesker på den ganske jord – uanset hvor sympatisk det end lyder.
Og heldigvis kan man sige, vi skal heller ikke redde verden, os selv eller hinanden, men vi skal elske, naturligvis, så godt vi formår og efter bedste evne, og efter hvem vi selv mener er vores næste.
Og faktisk så er pointen i Jesu forkyndelse, at det aldrig rigtigt er sikkert, hvem af de mennesker, vi møder på vores vej, som er vores sande og hjælpsomme næste, der vil elske og gøre det nødvendige og rigtige, jf. lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor pointen er overraskende med at han, som ingen regner med, viser sig at være den sande næste. Og læg mærke til at her er det næsten, der bliver lignelsens handlende subjekt.
Sagt på en anden måde. Det er altså ikke nødvendigvis os, der skal elske næsten, vi skal intet præstere, men omvendt os, der kan tage imod kærligheden fra den næste, som elsker os ubetinget og betingelsesløst. Nærmest som et billede på Guds søn, der er kommet til os, har vandret blandt os, elsket os, ikke for det vi gør, men fordi Guds søn ville det, skænke sig selv til os. Guds søn gav sig selv til os – for vores frelses skyld. Det er et kristent menneskes frihed. Det er evangelium.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply