Kommende søndags evangelium rummer indledningen til Jesu såkaldte ”bjergprædiken”. Jesus giver de såkaldte ni legendariske ”saligprisninger”. Men er disse ”saligprisninger” en saga blot, når det legendariske danske ord ”salige” forsvinder ud af den nyeste danske bibeloversættelse, således i den uautoriserede oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © Bibelselskabet 2020, hvor det konsekvent i stedet oversættes ”heldige”.
Så bliver der i fremtiden måske tale om Jesu ”heldigprisninger”? Således kunne man få det indtryk, hvis man læser den nyeste danske oversættelse af perikoben til søndag, Alle Helgens søndag, Matthæusevangelisten, kapitel 5, vers 2-11.
Mange danskere er nok mest fortrolige med den nuværende og autoriserede danske oversættelse af Bibelen © 1992 Det Danske Bibelselskab, og det legendariske ord ”salige”. Og min påstand er, at netop søndagens evangelist Matthæus blandt danskere er kendt for, netop disse såkaldte ”saligprisninger”, perikoben altså til søndagens evangelium.
Når nu netop den nyeste danske bibeloversættelse vælger konsekvent at oversætte det græske begreb ”makárioi” (flertal) med ”heldige”, kan det undre, at Bibelselskabet ikke holder fast i den oversættelse hele vejen igennem, men fraviger f.eks. i kapitel 11, vers 2-11, perikoben til 3. s. i advent, i Jesu svar til Johannes i fængslet: ”…Gud beskytter den…” , jf. 6, selvom det græske begreb ”makários” (ental) ellers fremgår af den videnskabeligt og historisk accepterede læsemåde, således ifølge Nestle-Alands Novum Testamentum Graece, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Personligt er jeg mest tilhænger af oversættelsen ”salig”, da den er poetisk og nærmest har noget drømmende over sig, ligesom det Guds rige, enhver må tro og håbe er ved at bryde igennem.
Det afgørende budskab som formidles i søndagens evangelium er vel, det lutherske og evangeliske princip, og at ingen gerning, ingen handlinger, selv afholdenhed, beskedenhed, ydmyghed eller hvad, der ellers kan opremses af velmenende tilnærmelser til Gud og Guds rige, at ingen af disse gerninger på nogen måde kan aftvinge Guds riges komme på jord, men at det alene er troen på Guds søn, der kan forløse og meddele medlemskab og tilhørsforhold i Guds rige.
Sagt på en anden måde, så er det vel i luthersk forstand her netop til søndagens evangelium troen på Guds søn, det er i stand til at gøre den enkelte ”heldig” (nyeste oversættelse) eller ”salig” (autoriserede oversættelse). Det er troen, som bliver adgangsbillet til det Guds rige, kristne tror og håber, skal bryde igen. Ikke menneskers gerninger, eller mangel på samme.
Og Guds riges komme afhænger heller ikke af noget så profant som en dansk oversættelse af Jesu ord eller Jesu evangelium, det er og bliver menneskers værk og så alligevel ikke, og derfor er det også på sin plads til søndagens evangelium at efterlyse noget spirituelt og sakralt.
For ”heldig” klinger af noget ”held i spil” en lidt mere eller mindre tilfældig form for jordisk lykke, mens ”salig” får én til måske at tænke på noget som er større end at skaffe sig tilstrækkeligt til dagen og vejen. ”Salig” er for mig noget som griber ind i, men også rækker ud over menneskers eksistens, og som måske endda handler om liv og død, frelse og fortabelse osv. Her er der mere på højkant end blot dennesidigt gods og guld.
Førstevalget i den klassiske oversættelsestradition af det græske begreb ”makários” er ”salig”, jf. den foreslåede oversættelse (tysk) ”selig” subsidiært (tysk) ”glücklich”, ifølge ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer, © Gottingen 1958.
Sådan tolker jeg også professor Mogens Müllers artikel fra Gads Bibelleksikon, 2. udgave © 1998 G E C Gads Forlag, hvor denne har skrevet om begrebet ”salig”: ”Salig, hebr. ’asré; gr. makários, er i Bibelen indehaveren af den lykke, der stammer fra Gud….I Bibelen optræder s. gennemgående i tilsigelser til enkeltpersoner eller grupper, der har eller forjættes del i Guds frelse (se også Saligprisningerne)….”
Nu er teologi og oversættelse af evangelium på en og samme tid både videnskab, men også samtidig holdning og livsanskuelse. Det kan godt være, at mange danskere ikke ser sig selv som særlig religiøse eller som havende del i Guds frelse, men at fjerne det spirituelle ud af Jesu egen mund og forkyndelse, og her fjerne det religiøse ud af en legendarisk dansk/europæisk tradition er da besynderligt.
Det kan godt være at mange danskere ikke ved hvad ”salig” betyder, men så må det vel være samtidens bibeloversætteres, præsters, teologers, formidleres opgave netop at fortælle danskerne, hvad der er på spil:
Sat på spidsen kunne man vel sige det sådan: Er Jesu saligprisninger ikke mere end blot ”dagens lottotal”, ”årsopgørelsen fra SKAT” eller de længe ventede ”ejendomsvurderinger”? Er Jesu saligprisninger ikke mere end, hvad vi danskere skal betaler i skat, har af værdier, gods og guld, om vi vinder i lotto eller hvad vi forstår ved held og velstand?
Er der netop ikke langt mere på spil i Jesu forkyndelse i end blot materiel og dennesidig held, lykke og velstand?
Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg tilhænger af den autoriserede oversættelse ”salige”, da betegnelsen er legendarisk i sig selv, og kan angive en tilstand hos de ”salige”, som noget, der rækker ud over denne jordiske virkelighed og ind i det over-jordiske/det evige. Nærmest som det Guds rige, enhver kristen må tro og håbe er ved at bryde igennem, med salighed, fred og glæde, imellem Gud og mennesker, hvor vildt, uvirkeligt og fantastisk det end må lyde for en dansker anno 2023.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
Seneste nyt i forhold til ny bibeloversættelse på dansk er, at på 500 året for reformationen i Danmark, 2036, udkommer en ny og opdateret version, læs mere på www.ritzau.dk
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply