Når man taler om ”blodflod” på dansk, er der nok mange danskere som vil tænke på krig og ufred, noget langt væk fra vores fredelige og rolige danske breddegrader.
Men en flod af blod kan komme fra andet end krig og ufred. Og det kunne det også på Jesu tid, og det er faktisk tilfældet for en af hovedpersonerne i søndagens evangelium, Matthæusevangeliet, kapitel 9, vers 18-26.
Her kommer en ”blodflod” fra noget så smukt og fint som det kvindeliv, som samtidig er livgiver (og medskaber) af nyt menneskeliv, nemlig fra den fødedygtige kvinde, som man læser om i vers 20, ifølge Det Danske Bibelselskabs forrige kongeligt autoriserede oversættelse, den såkaldte ”1931-oversættelse” : …en Kvinde, som havde haft Blodflod i tovl Aaar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon” (vers 20).
Den oversættelse ”blodflod” kan lyde voldsom og ubehagelig. I den nyeste danske bibeloversættelse har Bibelselskabet i ”Bibelen 2020” grebet til en mere neutral oversættelse ”menstruation uafbrudt”.
Det er naturligvis sin sag at oversætte det græske antikke evangelium til dansk og til danskere, som lever to tusinde år efter.
For danske mænd at forstå, hvordan det er at være kvinde siger sig selv er halsløs gerning. Ingen dansk mand kan kende til, hvordan det føles at have ”blodflod” eller ”menstruation uafbrudt”.
Men under alle omstændigheder må have været tale om en rædsom situation for denne kvinde. Ét forhold er, at den kvinde må have haft så ulideligt mange smerter. Det siges, at menstruation kan føles som slag med en hammer!, ja hverken mere eller mindre, men netop altså som kraftfulde pinsler, der vel og mærke påføres udefra, som rå og brutal vold.
Og igennem 12 år har det fundet sted – uafbrudt. Udover smerterne må det også have betydet en deraf følgende blodmangel, en årelang og udmarvende træthed tilfølge pga mangel på næringsstoffer og vitaminer.
Ovenpå den kvindes fysiske lidelser og prøvelser, hvor meget desto mere må hun ikke have lidt af ensomhed og isolation igennem de 12 år!
Ifølge jødernes forskrifter måtte en kvinde med blødninger betragtes og behandles socialt og religiøst som uren: I praksis kan det have betydet, at hun ikke måtte se andre eller færdes ude, og slet ikke ved templet, så på alle tænkelige planer havde den kvinde været isoleret, jf. 3. Mosebog, kapitel 15, vers 25.
Og at kvinden tiltvinger sig kontakt (godt nok rører hun kun kvasten af Jesu kappe) er på den tid helt uacceptabelt, da hun netop er uren. Men i stedet for at kritisere eller fordømme eller udskamme kvinden, tager Jesus nærmest imod hende – nærmest som Jesus havde forventet det eller set det komme.
Jesus kan under alle omstændigheder mærke den lille kontakt, der er. Det er, som om Jesus kan mærke kvindes traumer/lidelser/energi, helt uforklarligt – alene gennem sin klædedragt, og altså ikke fysisk berøring, hvor utroligt det end lyder.
Den voksne kvinde omtales i den videnskabeligt anerkendte græske læsemåde som (vers 20): ”…gynæ aimorroousa dådeka etæ…”, jf. Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
”aimorroousa” er lang tillæggsform af verbet ”aimorroéå”, oversat til tysk ”an Blutfluss leiden”, jf. den anerkendte græsk-tyske ordbog for så vidt angår det Nye Testamente, © 1958 ”Wörterbuch zum Neuen Testament”, Göttingen, dvs. på dansk: ”en kvinde, der led af blodflod”.
Bemærk at Jesus efterfølgende kalder den voksne kvinde ”datter” (vers 22), selvom hun nødvendigvis er en voksen kvinde, og har haft menstruation gennem 12 år. Men skørt er det ikke, at Jesus tiltaler hende ”datter”. Datter er den voksne kvinde jo også. Hun er nogen forælders barn og datter (hvilke forældre får vi ikke at vide).
Jesus ser hende som ”nogen datter”, han ser hende, som den hun er, et menneske, skabt i kærlighed og til kærlighed – i Guds billede, hvor vildt det end lyder. Hvor samfundet og omgivelserne ser hendes sygdom, hendes ”kendetegn” (stigma), hendes ”blodflod” ser Jesus kvinden som et menneskebarn, en datter, en med behov for kærlighed og omsorg.
Bemærk Jesus ikke siger til kvinden ”du er rask” eller ”du er helbredt”, men at “din tro har frelst dig”, jf. vers 22 i den autoriserede danske bibeloversættelse, © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Når kvinden får det budskab af Jesus: ”din tro har frelst dig” betyder det, at hun altså får mere end blot sit helbred, sin fysik tilbage, en sund og rask krop. Hun får mere end ”blot” muligheden for at bryde sin isolation, sin ensomhed. Og hun får også mere end muligheden for at finde sig en mand, få børn, svigerbørn, børnebørn og øvrig familie mm (på den tid var børn jo samtidig dem som sørgede for forældrenes alderdom. Så kvindens alderdom er også fremtidssikret nu)
Det vigtigste er dog det evangeliske, som også afsluttes med i den autoriserede oversættelse af 1992, at denne kvinde bliver frelst ved troen. Kvinden modtager frelsen, det evige liv. Hun reddes altså ikke blot for sin lidelse, men hun får del i det liv, som rækker ind i evigheden. Ved at komme til ham, Guds søn, herre over liv og død, sættes hun fri, som menneske, som selvstændig og selvbestemmende kvinde, med mulighed for at gifte sig med den hun vil, elske dem hun vil, få børn med dem hun vil, spise og drikke hvad hun vil, men hun modtager også det evige liv. Hun er virkelig frelst, hun har virkelig modtaget friheden, et kristent menneskes frihed, en frihed som begynder nu, og som rækker ind i evigheden, Guds rige, hvor vildt det end lyder.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply