Det spørgsmål er naturligvis retorisk, og så alligevel ikke helt. For ønsker vi som danskere ikke længere at anvende ordet ”evangelium”? Ønsker vi at betegne det med ”gode nyheder”? Eller sagt på en anden måde: Er ”evangelium” på vej ud af det danske sprog, dansk teologi, dansk kirkeliv og dansk kirketradition?
Anledningen til denne principielle drøftelse er foranlediget af den nyeste danske oversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet, som anvender ”gode nyheder” (vers 18) i oversættelsen af kommende søndags evangelium til første søndag i advent, Lukasevangeliet kapitel 4, vers 16-30.
Det kan selvfølgelig undre, at man ikke vælger at oversætte svarende til traditionen og den videnskabeligt anerkendte græske læsemåde som har: ”……euaggelisasthai…” en infinitiv (at-form) af det græske verbum ”euaggelizomai”, jf. Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Nu kan man selvfølgelig godt oversætte ”evangelium” med ”at bringe gode nyheder”, hvis man vil. Problemet er blot, at der desværre går en nuance tabt. Ikke mindst på dansk og rent teologisk, hvor jeg mener man må skelne mellem ”nyheder”, som ofte har netop nyhedsinteressen på den korte bane, dvs. fluktuerende og kortvarige i deres interesse, mens det forholder sig modsat med ”evangelium”. F.eks. er budskabet om Guds søns komme og virke blandt mennesker en begivenhed, som ændrer alting (hvert tilfælde hvis man forstår sig som kristen.)
At Guds søn kom til verden er ikke blot ”gode nyheder”, men det er et budskab, som rækker ud over tid og sted, og er gyldigt ikke bare for to tusinde år siden, men den dag i dag.
Sagt på en anden måde: Hvilken anden historisk begivenhed kan tiltrække sig så meget opmærksomhed og virkningshistorie, netop som det kristne evangelium om Guds søn?
Den tid, og det evangelium, vi går ind i med adventstiden (latin ”Adventus Domini”, dvs. ”Herrens komme”) vil efter mine begreber være en underdrivelse at kalde det ”gode nyheder”: Således f.eks. evangeliet om Guds søns fødsel julenat. Det er en begivenhed, som skaber et ”før” og et ”efter”. Det viser også den tidsregning, vi i vores kristne del af verden anvender den dag i dag, et ”før” og ”efter” ”Herrens fødsel”. Herrens fødsel er altings udgangspunkt (selv i vor tidsregning).
Jeg ved godt, at Herrens fødsel ikke markeres i muslimske lande (som har en anden tidsregning), men for vores del af verden er budskabet om Herrens fødsel, et budskab som efter mine begreber bliver forklejnet af at blive kaldt ”gode nyheder”.
Det er rigtigt, at det kristne evangelium kan være positive og glædelige nyheder, ikke mindst for hvem, der aldrig har hørt evangeliet om Guds søn, men det er jo en anden sag.
Der er et sprogligt sammenfald mellem at være budbringer, på græsk ”aggelos”, om det er som menneskelig budbringer (bud) eller som himmelsk budbringer (engel). Begge betydninger kan ligge i det ord. Men det er klart, at netop i det budskab vi f.eks. er vidner til julenat med fødslen, er det ikke menneskelige budbringere, der bringer nyt, men det er himmelske væsener, engle, der kommer fra Gud til mennesker (hyrderne og Maria og Josef).
Det er altså ikke PostNord eller UPS (jordiske postudbringere), der meddeler sig julenat, men det er himmelsk nyt, eventyrligt og vidunderligt, ufatteligt nyt og glædeligt.
Kunne Bibelselskabet så da til denne kommende søndag have oversat med ”fantastiske nyheder” eller ”vidunderlige nyheder”, for dog at understrege at der er noget særligt på spil? Eller endnu bedre ”himmelske nyheder”, hvis man par tout vil undgå ordet ”evangelium”?
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert at fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply