Evangelium
Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.
Matthæusevangelisten, kapitel 25, vers 1-13
– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992
De ti brudepiger
Nu kan det måske lyde barsk og brutalt, den afslutning, som vi er vidne til, når vi hører om Guds rige, der sammenlignes med ti brudepiger, og når vi hører, at de fem af brudepigerne afvises.
Måske kan det forekomme som en voldsom reaktion fra den Herre, der ikke vil kendes ved de fem, ja nærmest synes som en overreaktion og en ubarmhjertig reaktion fra den Herre?
Hvorfor skal de fem holdes ude, og de fem belønnes? Det kan måske undre, når man i dag havde regnet med at høre noget glædeligt? For hvad er det evangeliske i at høre om straf og udelukkelse?
For at forstå den sammenligning mellem Guds rige og de ti brudepiger, giver det måske bedst mening, hvis man forstår de ti brudepiger som en sammenligning mellem nogle, som tror, at Guds rige vil komme, og nogle som ikke tror, at det vil komme.
Dem, som ikke lever i forventningen om Guds riges komme, den såkaldte ”parusi”. Dem som ikke lever i en forventning om at Guds rige vil komme, hvorfor skulle de netop forvente eller forberede noget, hvorfor skulle de dog det? De har givet op på deres forventning. Deri bestod deres brøde.
For at blive i lignelsens sprog, så opgav de tåbelige håbet om, at brudgommen kom. Havde de tåbelige derimod taget forventningen om brudgommens komme alvorligt, havde de også været klar, og så kunne de være blevet del af det fakkeltog, som skulle modtage brudgommen, når han kom. Så kunne de have deltaget i festen, som brudgommen ville have indbudt dem til som tak.
Det sker bare ikke for de fem tåbelige. Da brudgommen endelig kommer, må de tåbelige over til købmanden efter olie, og imens går den kostbare tid. Tiden forpasses og de kan ikke være hos brudgommen, som de skulle tage imod, og som havde brug for dem. Og døren til bryllupsfesten lukkes. De tåbelige kommer for sent.
Sådan går det. Der lægges ingen fingre imellem.
Dagens evangelium minder på mange måder om fortsættelsen efter dagens evangelium (Matthæusevangelisten om de såkaldte betroede talenter, fra vers 14-30) Her sammenlignes Guds rige med en Herre, der giver sine tjenere, henholdsvis fem talenter, to talenter og eet talent. (Et talent svarer til en årsløn) Den forstandige, der fik fem, investerer og tjener yderligere fem talenter, den forstandige, som fik to talenter, investerer også og tjener yderligere to talenter, mens den som fik eet enkelt talent givet, helt hjernedødt kunne man sige, foretager sig ingen andre ting, end at grave sit betroede talent ned. Den tjener handler naturligvis ikke forstandigt og får også bagefter skældud, og Herren siger: ”Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel”, vers 30, fra den autoriserede Bibeloversættelse © 1931 Det Danske Bibelselskab.
Også i den sammenligning om Guds rige, hører vi om dom og straf. Men i stedet for at kredse så meget om straffen, er det måske i virkeligheden mere opbyggeligt at hæfte sig ved, hvad de forstandige gør.
De forstandige lever i en forventning om, at deres Herre kommer til dem. De har ikke givet op på håbet. De holder håbet og forventningen op. Og deres liv, tro og gerninger er derefter. De er flittige, ivrige, arbejdsomme, de er ikke lade eller dovne. De investerer og vinder. Modsat den uforstandige og uinspirerede, der bogstaveligt talt graver sit talent ned i jorden. Havde den uforstandige så i det mindste forsøgt sig med sit talent!
Bemærk at den sammenligning om de betroede talenter ikke handler om størrelsen eller udkommet af at investere sit talent (eller talenter), men det handler om at investere, det man har, ikke give op på det, ikke lade sit talent ligge (begravet i jorden).
Hvis man skulle oversætte sammenligningen om de ti brudepiger (vers 1-13) og sammenligningen om de betroede talenter (vers 14-30) til danske forhold anno 2023, kunne man måske med fordel anvende et tænkt eksempel fra dansk TV anno 2023: Hvilket antiklimaks ville det netop ikke være (ikke at det er sket, for jeg husker netop det program at være spækket med velforberedte deltagere), hvis dansk TV2 havde spillet op til fest og underholdning med “Toppen af Poppen 2023” Her er deltagerne i ‘Toppen af poppen’ 2023 – TV 2, og hvor et hold kendte danske musikere på skift er vært én dag ad gangen, hvis så at deltagerne netop ikke bød ind med noget til festen, hver især, men dovnede den og danderede den. I ”Toppen af Poppen” er det mig bekendt værtens opgave at sætte en dagsorden, program, oplevelser, tøj, mad, mm. Hvor kedeligt og skørt ville det program ikke være, for TVseerne og programmets medvirkende, hvis ikke netop deltagerne iklædte sig og forberedte sig til hver enkelt dag, med musik, sang, input og oplevelser, og bød aktivt ind, men i stedet forholdt sig passive, uengagerede, deltog uoplagt og uforberedt? Jeg spørger bare.
I begge sammenligninger om Guds rige (brudepigerne, vers 1-13) og (de betroede talenter, vers 14-20) er temaet den såkaldte “dobbelte udgang”, dvs. at nogle afvises, men andre bydes indenfor – i varmen. Nogle gives, og andre får taget det, de har. Vi hører endda, at: ”Thi enhver, som har, ham skal der gives, og hans skal faa Overflod, men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har”, vers 29 i 1931 oversættelsen.
Måske er pointen, at de forstandige har levet i forventningen om det forestående bryllup, og Herrens komme. De har deres lamper og olie klar. Måske er lamperne og olien symboler på troen og de gode gerninger, som skal følge hos enhver, der venter Herrens komme, jævnfør Melanchtons artikel i den Augsburgske Bekendelse (Confessio Augustana) Om De Gode Gerninger, artikel 20: ”…uden tro anråber den ikke Gud, venter intet af Gud, tåler ikke korset , men søger menneskelig hjælp og stoler på menneskelig hjælp. Således hersker alle lyster og menneskelige råd i hjertet når, når troen og tilliden til Gud er borte.”
At tro og gerninger hænger sammen, kan vel ingen være i tvivl om, heller ikke efter at have hørt dagens evangelium. Og troen og gerningerne vil Herren se på, når han kommer igen.
Ingen olie eller lys i lamperne, ingen bryllupsfest. Nok er det ikke morsomt for dem, som havner udenfor, men det er heller ikke helt ufortjent, at det går, som det går. Alting har konsekvens, også for de, som ikke gør sig klar, og de, som ikke forventer Herrens komme og som slækker på deres tro og handlinger.
Måtte dagens lignelse om de fem forstandige og de fem tåbelige brudepiger være en formaning til os i forhold til den måde, som vi forholder os til livet på: Måtte vi bruge vores tid og vores talenter og vores ressourcer forstandigt, ligesom de fem forstandige brudepiger (og de forstandige tjenere): Nemlig leve i en stadig forventning, ikke opgive troen, håbet og kærlighedens gerninger.
Måtte vi leve ud af forventningen om Guds riges komme, således at vi hver dag fremover, resten af vores dage vil leve vores liv som de forstandige fem brudepiger, forventningsfulde og stadig forberedte og klar, i tro, tillid og gerninger, ikke optaget af vores egne fortræffeligheder, men optaget af at elske Gud og næsten som os selv.
Så vi måtte leve vores liv forstandigt, ikke give op på håbet, ikke give op på handlingerne, ikke give op på hinanden eller troen på fremtiden.
Men tro og leve på at Guds har sendt sin søn til os, for at frelse os fra vores synder og selvtilstrækkelighed og selvoptagethed. Således at vi kan blive frie mennesker, frie til at elske, hjælpe og række ud til dem, som måtte have brug for vores hjælp, familie, venner, naboer.
Så vi altså ikke svigter dem, vi er sat til at elske, Gud, os selv og hinanden, men lever på Guds bud, med Guds komme igen for øje. I håbet om at vi skal gå ind til hans kommende glæde, når Han kommer igen, ligesom det blevet lovet de forstandige brudepiger og de forstandige tjenere.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.
– © 2023 Asser Skude
Leave a Reply