Lucia er måske mest kendt og elsket af os danskere anno 2023 på grund af de små børns begejstring for Lucia og Luciaoptog: Luciasangen og luicaoptoget med lys i håret er nærmest blevet en slags landeplage herhjemme og har fundet vej til de fleste børnehaver, fritidsordninger, skoler mm.
Egentlig er sangen og traditionen relativ ny, og det første Luciaoptog i Danmark var under krigen, i 1944 – under Anden Verdenskrig, hvor den bragte håb midt i en mørk tid.
Men den oprindelige fejring af Lucia stammer fra de første kristne, fra den såkaldte oldkirke, tilbage fra 200-tallet i datidens Rom, og den katolske kirke kårede Lucia til en af de første (kvindelige) helgener.
Den historiske Lucia blev født på Sicilien – ud af en velhavende familie. Selvom hun ikke nåede at leve længe, nåede hun på kort tid at gøre en forskel for mange, og Lucia blev på kort tid en af de skikkelser i historien, som blev hurtigst kendt for sit engagement for fattige og udsatte. Hun brugte sine egne penge, tid og kræfter på at hjælpe andre – og hun endte med at betale med sit eget liv for sin sag.
Lucia var en modig og selvstændig kvinde, som ikke ville indordne sig under den mand, familien havde valgt til hende: Han var romersk og ikke-kristen, men det i sig selv behøvede ikke at have ødelagt deres forhold og kærlighed. Lucia kan godt have elsket ham, men kærligheden fra hendes forlovede var alt andet end forbilledlig. Måske elskede han Lucia for hendes penge:
Derfor blev Lucias forlovede rasende over, at Lucia anvendte hele sin formue til de fattige og forfulgte kristne, og Lucias forlovede valgte at angive Lucia til de romerske myndigheder. Hans anklage var, at hun var kristen og Lucia blev straffet hårdt og brutalt. På den tid var straffen for at være kristen døden.
Lucias helligdag ifølge den katolske tradition er den 13. december, som oprindeligt var årets korteste dag (indtil man i 1700-tallet gik over til ny kalender). På denne oprindeligt årets korteste dag gav det god mening at tænde lys. Lucias navn er beslægtet af det latinske (romerske) ord ”lux”, som netop betyder ”lys”.
Lucia er måske mest kendt for at gå med lys i håret – efter sigende, fordi det var det eneste måde hun kunne bære lys på, når hun i ly af natten med hænderne fulde af mad og drikke gik ud til kristne, som havde gemt sig for myndighederne. Lucia selv reddede altså mange fra sult, nød og død, men overlevede ikke selv.
Lucia er en af de første kristne, hvis liv og gerning peger på noget større.
Som evangelisk luthersk kristne skal Lucia ikke dyrkes som helgen, jf. Confessio Augustana artikel 20 om tro og gerninger, men Lucia skal alligevel mindes og ihukommes som en person, hvis liv og gerninger peger mod Gud, og ikke mindst et kristent menneskes frihed: Frihed til at vælge at tro på Gud, frihed til at gøre det man tror på – vel og mærke med den formue som var hendes egen, og ikke hendes forlovedes. Frihed til at tjene næsten og Gud efter bedste evne.
Lucia var altså ikke bare en stærk kvinde, modig og barmhjertig, på den måde hvor hun satte de forfulgte kristnes liv over sit eget, men også en forbilledlig person, kvinde og kristen, som ikke var bleg for at stå op for sin tro på Gud, også selvom det skulle koste hende døden.
På græsk kan man kalde hendes bekendelse af at være kristen ”martyr”. Det antikke græske ord betyder egentlig blot ”bekender”. Lucias forbrydelse i samfundets øjne var at hun bekendte, at hun var kristen, Lucia vedkendte sig den anklage, som hendes forlovede havde indgivet til myndighederne: Anklagen om at være kristen. Og straffen for at indrømme at være kristen var altså døden for Lucia.
Lucias martyrium betød altså ikke at tage andres liv for en personlig sag. Som kristen var Lucias martyrium og liv om at give sit liv for andre, for at redde andre, ikke sig selv. På den måde samtidig et stærk vidnesbyrd, som peger ud over Lucia selv og hen på Vor Herres Jesu Kristi egen liv og gerning: Guds søn som ikke sparede sig selv, men gav sig helt og udelt for os, for vores frelses skyld.
Guds søn som vi snart vil fejre julenat og som blev født i staden i Betlehem, for at redde menneskene og verden. For at skabe fred i verden. Ikke ved at lade andre menneskers blod flyde, men ved at give sit eget for dem, som tror på ham.
Som det hedder frit citeret efter Johannesevangelisten, kapitel 3, vers 16: ”Thi saaledes elskede Gud Verden at gav sin Søn, den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt Liv.”, den autoriserede bibeloversættelse af 16. december 1931, © Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger, Det Danske Bibelselskab
© 2023 Asser Skude
Leave a Reply