Evangelium
Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.” Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: “Fra Egypten kaldte jeg min søn.” Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.” Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
Matthæusevangelisten, kapitel 2, vers 13-23
Bibelen, 1992 © Det Danske Bibelselskab
Den lille families flugt
Før 1992 kaldtes dagen i dag blot søndag efter jul og de to evangelier (første og anden række) var dengang om Jesu fremstilling i templet, altså omskærelsen efter jødisk lov og tradition.
Nu har dagen altså siden 1992 sit nye navn Julesøndag. Det er en uge siden Kristi Fødsels Dag, ja sådan hed Juledag faktisk før 1992. Fremstillingen i templet var forventelig eftersom Jesu forældre er jøder og følger den jødiske tradition.
Imidlertid er der siden 1992 til denne dag indsat et nyt evangelium. Den legendariske beretning om familien der flygter til Egypten. Det evangelium er såkaldt særstof, og findes alene hos Matthæus. Hverken Lukas eller Markus har denne grumme beretning med – om datidens måske mest onde, magtfulde person, kong Herodes.
Det er derfor måske også tvivlsomt om det er helt historisk korrekt den fortælling om de to tusinde drengebørn, der må lade livet på grund af Herodes desperate forsøg på at slå det lille Jesusbarn ihjel.
Men ifølge Matthæus så er den magtsyge Herodes så bange for at skulle afgive sin magt til ny, at rygtet om fødslen af Israels kommende frelser, gør at Herodes ”taber sutten” og beordrer alle drengebørn i Bethlehem dræbt.
Netop derfor giver det god mening at de nybagte forældre, Josef og Maria, søger sydpå, til nabolandet Egypten, hvor den onde Herodes dog ikke kan nå dem. Og således – er Matthæus’ version altså at den spæde Jesus de første år af sit liv tilbringer som flygtning, for dog til sidst at komme tilbage til det hellige land igen, efter Herodes’ død, men ikke til Betlehem, hvor Herodes’ søn Arkelaos nu var konge, men derimod til altså til Galilæa, til Nazareth. Derved får vi så ”forklaringen” på hvorfor Jesus vokser op i Nazareth, og netop således ifølge traditionen bærer tilnavnet ”Nazaræeren” eller ”Galilæer”
Når nu dagens evangelium står alene (særstof hos de synoptiske evangelier) med sit budskab om flygtningetiden for Jesus som spæd, vil jeg ikke bruge tiden på at gå ned i det emne.
Derimod kunne det være oplysende, at undersøge, hvad de drømme er, som Josef modtager. Drømme som gør Josef i stand til at handle smart, undgå den onde kong Herodes, og først når tiden er inde vende tilbage igen.
Drømme er – allerede på Jesu tid – oplagt og anerkendt generelt som form til at modtage varsler eller syn. Sagt på en anden måde, i drømme kan Gud meddele sig med budskaber, dog kan disse drømme kræve tydning, for at kunne udlægges korrekt.
Hvis man skal tro dagens evangelist, Matthæus, er budskabet som Josef får, ikke til at misforstå, det står klart for ham, at der skal handles, og hvordan og Josef gør det, først flygter fra Betlehem i Judæa, men siden returnerer til naboområdet, Galilæa, til Nazareth.
De mest forekommende typer drømme, som optræder i det Gamle Testamente (jødernes bibel, som Jesus vokser op med) er f.eks. de såkaldte ”meddelelsesdrømme”, ”apokalyptiske drømme”, men også ”inkubationsdrømme”, drømme som befordres eller sættes i gang af et besøg på et helligt sted. Nogle drømme er ligetil at forstå og udlægge, andre kræver tydning og særlig bistand fra drømmetydere, jf. Gads Bibelleksikon, red. Geert Hallbäck med flere, 2. udgave, © 1998 C. E. C Gads Forlag.
Josef og hans drømme er helt centrale for evangelisten Matthæus, og hvem husker ikke Josefs første drøm, hvor en engel beroliger ham og siger at hans forlovede Maria venter barn fra Gud, kapitel 1, vers 20 ff.
Josef og den rolle Josef spiller i beretningen om Jesu fødsel, er den som en yderst sympatisk, forstående og langmodig fyr. Hvilken forlovede ville blive med sin kæreste, hvis denne kom og sagde hun var gravid, bare ikke samme forlovede?
Men måske netop drømmene, som Josef får, giver Josef en vished og ro, som gør at Josef ikke svigter sin forlovede, men står op for hende og bliver ved hendes side, ikke mindst ansporet af den Guds engel, der taler til ham om Marias graviditet (kapitel 1, vers 20 ff.) eller englen taler til ham igen (kapitel 2, vers 13) om at drage væk fra den onde Herodes og hans planer og den tredje drøm om at returnere til Galilæa, (kapitel 2, vers 19 ff.).
Hvori består det særlig evangeliske til denne søndag? Måske kunne det være at Guds søn reddes fra den onde kong Herodes’ planer, på mirakuløs og helt uforklarlig vis. Måske dog ikke helt så uforklarlig og helt uforståeligt, hvis Gud virkelig kan kommunikere med mennesker via drømme f.eks., som til Josef.
Og her er vi ved den anden side af dagens evangelium. Eet forhold er, at Guds søn reddes ud af hænderne på en af datidens og historisk set mest notorisk syge (magtsyge) og (ondsindede) konger, men at drømme med særlige budskaber findes måske og at drømme kan måske tage bolig i mennesker, det kan vi jo ikke afvises.
Drømme kunne komme til Josef, og endda engle i drømme kunne komme til Josef. Derfor kan det heller ikke udelukkes at drømme kan være hellige eller spirituelle, og at Gud på forunderligvis kan anspore menneskes fantasi og magi, til i drømme eller syn at få særlig indsigt.
Hvordan det sker, findes mange beretninger om i Det Gamle Testamente (jødernes bibel), men mest kendt i Det Nye Testamente er nok Josefs drømme, de er nærmest legendariske.
Og det mest hårrejsende ved Josefs drømme, er at Josef jo hverken er en profet eller konge, ligesom de konger og profeter, man hører om i Det Gamle Testamente, som får disse særlige drømme af Gud. Og Josef er heller ikke drømmetyder, ligesom dem man hører om i Det Gamle Testamente, og for det tredje opholder Josef sig heller ikke på særlig helligsteder, som ellers ifølge Det Gamle Testamente, kunne anspore til særlige drømme (inkubationsdrømme).
Måske består deri det evangeliske og lutherske princip, når det kommer til Josef. Trods at Josef hverken var konge eller profet, havde en ædel byrd eller et folk under sig, eller opholdt sig særlige hellige steder, så kunne Gud alligevel komme til Josef, denne jo ret almindelige mand.
Og når Gud kunne finde nytte og gavn af en så almindelig fyr som Josef, og Josef kunne lytte til Gud og lægge sit liv efter Guds planer, mon så ikke også Gud vil kunne komme til os almindelige mennesker, os uden særlige forudsætninger, men dog med et særligt budskab og en særlig opgave.
Og mon så ikke også vi kunne tage den opgave på os?
Nemlig at bringe det budskab videre, som også Josef fik og modtog og tog affære på: At Guds søn skulle fødes af hans forlovede Maria, og som englen sagde i drømmen til Josef:
”Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres synder” (kapitel 1, vers 21) Bibelen © 1931, Det Danske Bibelselskab.
At verdens frelser er blevet født er evangelium, og betydningen deraf endnu mere glædelig: at Han er født for at frelse sit folk fra deres synder.
Måtte vi også høre og leve af det glædelige budskab, ligesom det kom til Josef, så at det også må komme til os og nå os, så at også vi kan blive frelst.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.
Salmeforslag 109 117 137 – 134 69 108
– © 2023 Asser Skude
Leave a Reply