Det er værd at bemærke, at det ellers ret politisk ukorrekte ord ”slave” er at finde i den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet. Således i kommende søndags evangelium, Matthæusevangelisten, kapitel 25, vers 14-30, perikoben til Septuagesima 2024.
Det er således en modig oversættelse af vers 14 af den oprindelige græske gengivelse, nemlig det græske begreb ”tous …doúlous”, helt præcist med bestemt artikel foran flertalsangivelse (akkusativ), på dansk ”slaverne”, jf. den oprindelige græske gengivelse og videnskabeligt anerkendte tradition, Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Slaverne er de hovedpersoner, som vi hører om i dagens evangelium og disse slavernes handlinger i forhold til deres herre – og ikke mindst den formue, de hver især får betroet er interessant.
Særligt vigtigt er det måske netop at lægge mærke til at Bibelselskabet ikke ”nøjes” med at anvende begrebet ”tjenere” om disse, hvad de foregående to autoriserede danske bibeloversættelser gør, således både den såkaldte 1992 oversættelse og den såkaldte 1931 oversættelse.
Bibelselskabets nyeste oversættelse gør måske i virkeligheden netop i dagens evangelium at ordet ”slave” kommer til sin fulde ret. For tidligere oversættelser, således ”tjener” kan underspille, hvad der er lignelsens sigte.
Der er tale om en mand, som giver en formue væk – til sine undersåtter, ja slaver. Disse har normalt ikke meget at skulle have sagt, så at en mand skulle betro sine slaver millionsummer, er i sig selv et evangelium, et overraskende moment, der kalder på tilhørernes fulde opmærksomhed.
Den mand, som betror sine slaver flere, ja mange årslønninger, det er en mand, der er modig og tillidsfuld. Hvem af os ville på samme måde betro millioner til en underordnet? Kun netop en tillidsfuld person, ville tage det spring og give sine undersåtter en så stor udfordring.
Læg mærke til at de såkaldte betroede talenter, som tjenerne får, på Jesu tid svarer til henholdsvis fem årslønninger, to årslønninger samt én årsløn. Alt det får disse slaver nu betroet og kan gå ud i verden og handle og gøre med – efter for godt befindende.
Nu kunne lignelsen sådan set slutte her. Blot at nogen mand vil give sine slaver et så stort beløb og så mange midler at rutte med, er overraskende og uhørt, ja et sandt budskab om en herre, der stoler på sine folk.
Men lignelsen fortsætter. Og lignelsens morale er jo ikke at det er den slave med størst udbytte af sin investering, han er den bedste. Nej, så har man ikke forstået lignelsen.
Pointen i dagens lignelsen er vel netop dette, at investere, uagtet og uden hensyntagen til om ens forehavende så ender med udbytte eller afkast. Det dummeste nogen slave kan gøre, er dog at gøre som den slave, der intet foretager sig, men blot – fantasiløst – graver sit talent ned i jorden.
Når evangeliet netop har slaverne i fokus, og som hovedpersoner i lignelsen, kunne det også give os håb, os der måtte føle os bundne og forpligtede af aftaler, løfter og andre regler, som måtte binde os ned – både positivt og negativt. Uagtet at Danmark anno 2024 på mange måder er et af verdens frieste og lykkeligste samfund, og vi som danskere ligger i topscore globalt, så er der stadig mange regler, love mm, forpligtelser, som vi skylder hinanden, og som er med til at opretholde lov og orden, og velfærdssamfund, men som også til tiden kan føles som et åg. Helt frit er Danmark jo ikke (så ville det være anarki og lovløshed). Danmark er derimod et såkaldt ”lovreguleret samfund”, jf. mit debatindlæg 3. juli 2013 på kristendom.dk Sognepræst: Friheden er værd at fejre – Kristendom.dk Uanset at slaveriet (og heldigvis for det er afskaffet siden Jesu tid), så har de fleste danskere indtil for relativ nyligt været slaver i den ene eller anden forstand, om det var til en herremand, adelen eller andre. Ikke mindst min slægt, Skudeslægten på Lolland, som før stavnsbåndets ophævelse, siges at have været såkaldt fæstebønder. Først efter ophævelsen, blev disse frie, selvejende og selvstændige.
Slaverne i Jesu lignelse om de betroede talenter, kommer derved til at stå som et prægnant billede på mennesker, der sættes fri til at gøre, hvad de vil med derres herres formue. Det billede fra lignelsen, netop fordi de er ”slaver” og ikke bare ”tjenere”, kommer til at blive ekstra tydeligt med den nyeste danske bibeloversættelse, så tak for det.
Hvad er der opbyggeligt og glædeligt for os som menighed og hørere og forkyndere af evangeliet at lære af kommende søndags evangelium – udover at vi måske kan identificere os med disse ”slaver”?
Desværre hører vi om den stakkels ene og uduelige slave, som tankeløst har gravet sit talent ned, han får frataget sin formue, alt imens at de tro og flittige slaver belønnes og kan arbejde videre med deres gevinster og formuer.
Og hvad værst er: Den stakkels slave som bliver udskammet og irettesat af sin herre, om ham fornemmer man, at han er en af de stakler, som lignelsen slutter med, én af de, som skal kastes ud og holdes udenfor (på Dommens dag) og ”der skal være gråd og tænderskæren”, jf. den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992.
Måske kunne det evangeliske være – trods udskamningen af den uduelige slave – være for os, at vi som ”slaver” for en mægtig herre er sat til at tjene noget, der er større end os selv. En opgave, ja måske netop et kald, som sætter os ind i en større sammenhæng. Vi er mere og andet end os selv og vores interesse skal gå ud over hvad vi selv forstår og har begreb om, vi er forbundne og del af en større verden og virkelighed.
Det forpligter at være del af den større sammenhæng, det forpligter at være kaldet af Gud, og det er ikke altid rosenrødt og nemt. Vi skal ikke tjene os selv, men tjene hinanden og tjene Gud.
At være kaldet af Guds nåde, til Guds kærlighed og til at tjene Gud, er netop at fastholde det bud om kærlighed, som Guds søn, gav til os. At tjene hinanden, at elske hinanden, ubetinget, betingelsesløst og selvhengivende. Som lydelige slaver, ligesom de slaver i kommende søndags lignelse om Gudsriget.
Bemærk: Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply