Ordet ”kvinde” forsvinder fra både vers 13 samt vers 15 i det legendariske evangelium til Anden Påskedag, således Johannesevangelisten, kapitel 20, vers 1-18, ifølge den nyeste danske bibeloversættelse, den såkaldte ”Bibelen 2020”, © 2020 Bibelselskabet.
Det rejser principielle og overordnede spørgsmål for fremtidens bibeloversættelser og for dansk teologi og for os danske kristne for fremtiden. Skal visse ord ikke oversættes? Kan der være særlige hensyn, der gør at et ord som f.eks. det græske ord for ”kvinde” ikke skal oversættes, men helt udelades?
I det legendariske evangelium om Jesu opstandelse og Maria Magdalenes møde med englene og Jesus, hed det i tidligere danske oversættelser netop ”kvinde”. ”kvinde” anvendt og brugt som en tiltale og anråb af denne særlige Maria Magdelene, som er ankommet til den tomme grav. Først anråber englene hende, siden Jesus., nærmest med identisk ordvalg og sætningskonstruktion ”Kvinde! hvorfor græder du?”
Selvom ”Bibelen 2020” er en såkaldt uautoriseret og præliminær dansk oversættelse, kan perspektivet for at udelade bestemte ord være foruroligende: Ønsker man til Anden Påskedag ikke længere at anvende en klassisk (heteronormativ) betegnelse, når man taler om Maria Magdalene? Er det for gammeldags at tale om alene to køn, ”kvinde” og ”mand”? Skal man f.eks. kalde Maria Magdalene ”den” eller ”dem” eller ”de” eller noget helt tredje? Eller er det fordi, at nogen i Danmark anno 2024 kunne finde betegnelsen ”kvinde” nedsættende? Det kan tænkes, men hvad er alternativet? Findes der et bedre ord på dansk? Et ord som ”pige” f.eks. signalerer noget mere jomfrueligt. Det passer ikke på den tradition, der knytter sig til Maria Magdalene.
Hvad er der i vejen med det danske ord ”kvinde”? Er det ikke netop en smuk betegnelse for hende, mandens modsætning og partner, livsledsager, kæreste, elsker eller hvad man nu engang på dansk forstår ved ”kvinde”?
Danmarks måske mest elskede popkunstner i nyere tid, Kim Larsen (1948-2018) skrev ”Kvinde, min”. Den sang kan med fordel forstås som en hyldest til kvinden, ikke bare den eneste ene, men til alle kvinder, ikke bare danske, men alle verdens kvinder, før, nu og altid, kvindekønnet som sådan.
Og er det ikke netop vidunderligt, at mere end halvdelens af jordens befolkning er netop dette ”kvindekøn”, og at de er skabt sådan? Er ikke også kvinderne skabt i Guds billede? Som mændene er skabt i Guds billede? I Guds billede er menneskene skabt, både mand og kvinde, som mand og kvinde velsigner Gud dem, som det hedder i Første Mosebog i Det Gamle Testamente. Og efter skabelsen hviler Gud sig og kigger på sit skaberværk (ikke at Gud er pervers eller fikseret på kønnet), men Gud ser at det er godt, altså skabningen, alt det Gud har skabt.
Hvad vinder vi danskere ved, at Maria Magdalene ikke kan tituleres som ”kvinde”, først af englene og siden af den opstandne selv? Forstår danskere anno 2024 bedre evangeliet, hvis Maria Magdalene ikke omtales som ”kvinde”?
Jeg har personligt svært ved at se, hvordan en bibeloversættelse troværdigt kan afvige fra historiske og litterære kilder, som samstemmende – de seneste to tusinde år – netop har anvendt den samme og umisforståelige sprogbrug om Maria Magdalene, som ”kvinde”, hunkøn.
Hvis kommende danske bibeloversættelser ikke længere vil oversætte tro mod tidligere og oprindelige græske sproglige traditioner, hvad kan så blive det næste?
I de ældste kilder til evangeliet står i vers 13: ”gynai” og ditto vers 15 ”gynai” således ifølge alle de historiske og videnskabeligt anerkendte kilder tilgængelige, og der findes ingen variationer heraf, således Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, 27. revidierte Auflage, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
Det græske ord ”gynai” her i en såkaldt vokativ, tiltaleform, og ifølge Walter Bauers ”Wörterbuch zum Neuen Testament”, Göttingen 1958 af ”gynæ”, her ”d. Frau, das weibl. Wesen irgendwelcher Art”, svarende til på dansk ”fruen, kvinden, det kvindelige væsen af en hvilken som helst art”. Ifølge ”Nudansk ordbog” betyder ”kvinde”: ”en voksen person af hunkøn = hunkønsvæsen, fruentimmer modsat mand”, og der gives sproglige eksempler ”en moden kvinde”, ”mænd, kvinder og børn”, ”hun var blevet en kvinde i løbet af sommeren”, ”kvindagtig”, ”kvindebevægelse”, ”kvindeemancipation”, ”kvindehader”, ”kvindelist”, ”kvindeside”, ”foregangskvinde”, ”sportskvinde”, ”tillidskvinde”, Politikens Nudansk ordbog, redaktør Christian Becker Christensen, 17. udgave, © 1999 Politikens Forlag
Man må da sige ordet ”kvinde” på dansk er svært at komme uden om, og måske endnu sværere at erstatte med noget andet? Og endnu mere svært kan det være at udelade det i fremtidens dansk?
Bemærk:
Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for derved at blive et frit menneske, frit til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker i det danske samfund, men dog også som evangeliet byder enhver, at elske næsten som sig selv, og ikke mindst Gud, efter bedste evne.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply