Således i den nyeste danske bibeloversættelse til kommende søndags evangelium, 3. s. e. påske 2024: ”I min fars hus er der mange værelser”, ”Bibelen 2020” © Bibelselskabet 2020, således vers 2 fra perikopen fra Johannesevangelisten, kapitel 14, vers 1-11.
Mange danskere vil huske den klassiske oversættelse, hvor Jesus inviterer til de himmelske gemakker og siger: ”I min faders hus er der mange boliger”, således den kongeligt autoriserede bibeloversættelse, © 1992 Det Danske Bibelselskab.
Det er et legendarisk evangelium denne søndag, og det er måske rigtig nok, sprogligt set, at et hus kan naturligvis ikke have mange boliger, men derimod mange værelser. Alligevel kan man argumentere for, at den kongeligt autoriserede danske bibeloversættelse giver bedst mening: For Jesus taler om de himmelske forhold, som overgår al sund fornuft, rationalitet, logik og sprogforståelse. I Guds rige og til forkyndelsen af Guds rige må mere til, både fantasi og sprog”blomster”, allegorier, lignelser og hvad vi ellers har fra Jesu mund. Hvorfor skulle Jesus ellers selv anvende det begreb ”boliger”?
Faktisk kan man argumentere for at netop ”boliger” er mere moderne og mere inkluderende end ”værelser”. Seneste forskning indenfor boformer og social forebyggelse (se blot på de såkaldte ”forebyggelsesområder” som det hedder i dag, netop ikke ”ghettoer”) siges at fraråde boligområder med folk med samme baggrund, helbred, psyke, økonomi mm, men taler varmt for at blande og integrere alle mennesker, uanset baggrund, kultur, tro, sundhed, psyke, helbred. Alle har brug for at være en del af et fællesskab, ikke segregeret, men integreret i et konglomerat af mangfoldighed.
Ved at ”boliger” erstattes med ”værelser” i den nyeste danske bibeloversættelse, forsvinder samtidig også det grandiose og storslåede, det bliver i stedet til forventelige, det middelmådige, man fristes til at sige, det som klassisk velfærd rækker til, nærmest som ”kollegeværelse”, ”penisionstværelse”, ”hospitalsstue” eller en anden form for målbar velfærdsydelse som den troskyldige borger efter et langt liv har krav på og ret til.
Er det ikke netop anderledes i Guds rige? Er evangeliet ikke netop, at her får ingen efter fortjeneste? Her er der overflød, gavmildhed, overbærenhed og tolerance og plads til alle og enhver? Ikke bare et usselt kammer, men grandiost og storslået? Her skal alle og enhver bo side om side? Den retfærdige og den uretfærdige side om side, den fattige og den rige side om side, den venlige og den vrede side om side, den glade og den deprimerede side om side osv. ?
Og kan en moderne danske bibeloversættelse ikke også netop være med til at befordre, rent sprogligt, den forskel mellem det jordiske og det himmelske? Ikke mindst når der er historisk og videnskabeligt traderet, jf. Nestle-Alands ”Novum Testamentum Graece”, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart © 1983 und 1993.
I den oprindelige græske, historiske, videnskabelige tradition læser ”boliger”, her i nominativ pluralis, ”monai”, af ental ”monæ”, således ”Wörterbuch Zum Neuen Testament”, Walter Bauer , 1958 Göttingen, ”das Wohnen”, ”d. Aufenthalt” for oversættelsen for netop denne perikope, dvs. på dansk ”det beboede”, ”boformen” eller ”opholdsstedet”, men det bliver tungt, så personligt vil jeg foretrække ”bolig” og så i flertal ”boliger”, ligesom de kongeligt autoriserede danske oversættelser, senest den såkaldte 1992-oversættelse.
Jeg er med på at en moderne dansk bibeloversættelse skal forsøge at gå nye veje og anvende et sprog, som også danskere anno 2024 kan forstå og genkende og relatere til. Men er ”bolig” ikke netop et ord, der stadig er aktuelt og i daglig brug hos os danskere?
De mange artikler, opslag og Tv-programmer om netop bolig-salg, boligkøb, bolig-ombygninger, boligindretning har vel næppe nogensinde før været hyppigere fyldt mere som samtaleemne, på gader og stræder, sociale medier og altså også i danske aviser, danske Tv-programmer.
Der er næppe mange danskere, som ikke er fortrolige med ordet ”bolig”. Og forestillingen om den perfekte bolig anno 2024 for mange danskere har antaget nærmest religiøs eller ”hellig” karakter. Et frirum, et sted, hvor man kan være sig selv, bo som man vil, indrette sig som man vil, gøre som man vil osv.
”bolig” opfattes af mange danskere som ens private sfære, og i ens bolig kommer kun ens nærmeste og ens kæreste. Lukker nogen dansker en anden person ind i sin bolig, har hun eller han altså vist dem sit inderste og mest private, man kunne også kalde det tillid og sårbarhed.
Derfor er det også ærgerligt, hvis netop denne tillid, sårbarhed, inderlighed forsvinder i den nyeste bibeloversættelse, ved at ordet ”bolig” ikke gengives.
Bemærk:
Nye bibeloversættelser, herunder senest “Bibelen 2020”, © Det Danske Bibelselskab, bør til en hver tid og i enhver form hilses velkommen, al den stund der gøres et forsøg på at åbne skrifterne for det moderne og oplyste menneske. Sådanne forsøg er tidligere gjort, ikke mindst vores kirkes reformator, den tyske teolog, munk og senere præst Luther (1483-1546).
Mit håb er derfor, at vi også her i Danmark, stadig og mere end 500 år efter Luthers oversættelser af antikke skrifter til modersmålet vil holde fast i den reformatoriske tradition og kontinuert fortolke, nyoversætte og diskutere, således at evangeliet om Guds søn på optimal vis kommer ud til alle danskere, for at enhver i troen vil kunne modtage det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, for enhver dansker derved kan blive et frit menneske, fri til at påtage sig opgaver i kald og stand, ligesom også Luther taler om, og som gældende dansk lovgivning byder og pålægger enhver dansker, men dog også, som evangeliet byder enhver, at elske Gud af hele sit hjerte, sin styrke og sit sind, men også sin næste som sig selv.
© 2024 Asser Skude
Leave a Reply